Vinder af Poesikonkurrencen 2024

Det har været en kæmpe fornøjelse at læse digtene, der er tikket ind i indbakken i andledning af poesiugen. Vi har udvalgt to vindere: Mia Karoline og Lau Bang Madsen. Deres digte har imponeret os med deres ærlighed. Læs dem her:

Af Mia Karoline

So(not)Me:

I fortæller mig det hele nok skal gå
Du har sagt dit job op, nu kommer der ro på

Mit karakterblad er fyldt med 12-taller
Jeg er stolt af dig, siger mor når hun kalder

I ser mig med min træningstaske på ryggen
Misunder mit overskud, men ser ikke frygten

I weekenden ser i mig danse på bordene
Ønsker I havde mit mod til at slippe snorene

Jeg går minimum 10.000 skridt om dagen
De siger i medierne, at det er lige sagen

Men hvad I ikke ved er, at jeg gør det af tvang
I mit eget selskab føles dagen alt for lang

Drikker fire dage om ugen og ryger i smug
Så jeg et øjeblik kan flygte fra mit skjul

Jeg gemmer mig bag modetendenser og makeup
Kommer der nok likes, eller et selvtillidsdrop? 

Det liv som jeg viser på min SoMe
Det er et glansbillede og So-not-Me

Af Lau Bang Madsen

Hver 12. Uge
 

Går på apoteket og henter det.
Henter Nebido.
Scanner mit gule sundhedskort ind.
De spørg alligevel altid, om det nu er mig?
Ingen udlevering, uden sikkerhed for at det er til den rette. 
Derefter op til egen læge. 
Her venter jeg i venteværelset. 
Nu bliver mit navn sagt. 
Jeg kan følge med. 
Giver Nebido’en til sygeplejersken. 
Hun tager tingene frem og gør klar. 
Den tykke væske kommer ned i sprøjten. 
Det tager tid. 
For væsken er meget tyk. 
Så er vi klar. 
Ligger mig op, og hiver bukserne ned. 
Så mine balder kommer til syne. 
“Nu stikker jeg”, siger hun. 
Mærker den tykke væske ind i min krop. 
Ind i mit system. 
Lidt smerte, når hun trækker nålen ud igen. 
Jeg hiver bukserne op og er klar til, at gå. 
“Tak”, siger jeg. 
Hver 12. Uge får jeg mit stik. 
Indsprøjtning med Nebido. 
Resten af livet, for at være den jeg er. 
En mand.