Vinder af Poesikonkurrencen 2023

Tusind tak for alle bidragene til vores poesikonkurrence i uge 12. Det har været en stor fornøjelse at læse jer låneres digte!

Ud af de indsendte digte har vi valgt dette digt af Mads Uhl, der vandt præmien på digtsamlingerne 'Berøring af hud' af Pia Tafdrup og 'Måske sjælen' af Rasmus Nikolajsen

Skandinavisk jord af Mads Uhl

Det vil rede mit liv
bare en dag i marts 
hvor solens stråler  
genkender min hud 
og lader håbet spirer
gennem ryghvirvlerne  
mens bjerget
monterer skygger 
på den Skandinaviske jord
den jord jeg uagtsomt
trækkes igennem
tårernes febrilske strøm
over de blanke hinder 
nu hvor sjæl og legeme
efter måneders adskillelse 
endelig forenes
i et eksisterende landskab
der vil udleve mennesket
i anstrengelse og funktion
langt fra fodgængerfelterne 
nærer lyset mig gennem cellerne 
hver en af universets partikler 
huserer i mit system 
fra toppen af Herstedhøje 
ses det hensynsløse purgatorium
hvor mit folk vandrer i ring 
ingen kan finde himlen i denne 
tilstand mellem død og dom
selv ikke jeg 
pludselig virker foråret så bekendt 
i al dens udvikling og fuldendelse
her vil jeg aldrig skæres til brænde
hvis bare jeg dog kunne gro fast

Tags