Læsekredse

Vær med i en af bibliotekets spændende læsekredse

Bibliotekets læsekredse er et hyggeligt forum for alle bogelskere, som har lyst til at mødes og diskutere interessante og spændende bøger.

  • Det er gratis at være med i en læsekreds på Glostrup Bibliotek.
  • Læsekredsene oprettes ved minimum tre tilmeldinger.
  • Biblioteket sørger for bestilling og udlån af bøgerne.

Har du selv en læsekreds, hjælper vi gerne med at skaffe bøger hjem til dig.  Kontakt os på voksenbib@glostrup.dk eller telefon 4323 6820

Herunder kan du læse om bibliotekets læsekredse, og se hvordan du kommer med:

Skyggebiblioteket - pt. venteliste
Til denne læsekreds læser vi bøger, der ikke har fået så meget opmærksomhed, som de fortjener – de befinder sig med andre ord i Skyggebiblioteket. Det drejer sig ofte om værker af verdenskendte forfattere, der ikke (endnu) er slået rigtigt igennem i Danmark. Litteraturformidler Kirsten Vestergaard Mikkelsen faciliterer læsekredsen.

Datoer for foråret 2023:
Torsdag d. 2. marts 19-20.30
Torsdag d. 4. maj 19-20.30
Torsdag d. 1. juni 19-20.30

OBS: Lukket for tilmelding. Mulighed for venteliste.

Kontakt: kirsten.mikkelsen@glostrup.dk

Læsegruppe for unge
Læsegruppen giver dig frirum, fællesskab og gode snakke for alle unge i alderen 15-25 år. Biblioteket har sammen med kommunens projekt, Hjørnesten, startet en læsegruppe for unge, der mødes hver anden torsdag.
Det kræver ingen forberedelse eller litteraturkendskab at være med. Man kan bare møde op som man er.

  • Hvad? En læseguide læser op for gode noveller og digte og vi taler sammen om litteratur og egne livserfaringer.
  • Hvornår? Hver anden torsdag kl. 16.30-18. Opstart i d. 29/9. 
  • Hvor? I studierummet på Glostrup Bibliotek.

Tilmed dig via sms til tlf. 29250197
Har du spørgsmål? Skriv til litteraturformidler Nana: nana.jakobsen@glostrup.dk

Forældrelæsekreds
Læsekredsen er et voksentilbud og et fællesskab for forældre. Til forældrelæsekredsen er man velkommen til at have sin baby med, som kan ligge og pludre på skumtæppet i børnebiblioteket, mens vi sidder rundt om. Når vi mødes, læser vi dagens romanuddrag, novelle eller digt udvalgt af litteraturformidler Kirsten Vestergaard Mikkelsen. Teksten skaber rammerne for en fælles samtale, om de tanker og følelser som teksten vækker hos os. Det kræver ingen forberedelse eller særlig forhåndsviden om litteratur at deltage. 

Kontakt: kirsten.mikkelsen@glostrup.dk
Mødedag: Onsdag formiddage i ulige uger kl. 10.30-11.30

Debatkreds – Bøger til debat - pt. ingen ledige pladser
Kontakt: kamilla.petersen@glostrup.dk

Powerkvinder i Glostrup - pt. venteliste
I en tid med fjerdebølge-feminisme og MeToo fylder kvinderne på den litterære scene som aldrig før – både som forfattere og som karakterer i bøgerne. Moderskab, venskaber, familiebånd, misbrug og racisme er blot nogle af de temaer som læsekredsen ”Powerkvinder i Glostrup” tager op, når vi læser spændende, rørende, oprørende og tankevækkende litteratur om kvindeliv med alt hvad det indebærer.
Læsekredsen er betjent og serviceret af litteraturformidler Nana Thejll Jakobsen.

Kontakt: nana.jakobsen@glostrup.dk
Mødedag: Onsdage kl. 19-20.30
Ny sæson: Opstart i september

DR Romanklubben - pt. venteliste
Henover vinteren læser bibliotekets to DR Romanklubber seks nye romaner af danske forfattere udvalgt af Danmarks Radios litteraturredaktion. Romanerne er meget forskellige og ind imellem udfordrende, men de giver altid stof til eftertanke og anledning til gode diskussioner. 
Biblioteket er vært for to DR Romanklubber som er betjent og serviceret af personale. Der er pt. ingen ledige pladser, men hvis du er interesseret kan du blive skrevet på en venteliste.

Kontakt: voksenbib@glostrup.dk
Mødedag: Tirsdag kl. 10-11.30 og torsdag kl. 19-20.30 med start november/december.