Gør læsningen lettere
Har du udfordringer med læse? Herunder kan du se bibliotekets tilbud til dig, der enten har svært ved læse eller bare godt kan lide at dyrke anderledes læseoplevelser. Spørg personalet - vi kan hjælpe dig med at finde netop den læseoplevelse, der passer til dig!
Biblioteket tilbyder
Ekstra lang lånetid
Har du udfordringer med læsning, er det muligt at få ekstra lang lånetid på bøger og andre materialer du låner på biblioteket. Spørg personalet for mere information.
Bøger med stor skrift
MagnaPrint er bøger, som er trykt med en særlig tydelig skrift beregnet til svagtseende.
Biblioteket har fortrinsvis romaner, erindringer og rejsebeskrivelser.
Lettebøger
Biblioteket har lette bøger for voksne, der ikke læser så godt eller er ved at lære dansk. Spørg personalet, hvor du kan finde bøgerne.
Lydbøger
Lydbøger er bøger indtalt på cd eller mp3. Biblioteket har fortrinsvis romaner, erindringer og rejsebeskrivelser.
På e-reolen finder du også masser af lydbøger. Log ind med dit biblioteks login og få adgang til masser timers gode lytteoplevelser! Find vejledning til, hvordan du kommer i gang med at bruge e-reolen her.
Film
På Filmstriben.dk kan du streame film på pc eller tablet.
Gå ind på Filmstriben eller download deres app i google play eller appstore.
Nyheder - DR Ligetil
En avis, du kan læse på nettet.
Nyhederne er skrevet i et sprog, der er lettere at læse end normale aviser. Du kan også få nyhederne læst op i lige netop det tempo, der passer dig.
Avisen er udgivet af Ritzaus og ligger på DR's hjemmeside.
Særligt til dig der er ordblind eller synshandicappet
Ordblinde og synshandicappede kan blive medlemmer hos Nota. For at blive medlem skal du have en erklæring på at du er ordblind eller synshandicappet.
Her kan du se en vejledning til at blive indmeldt.
Når du er indmeldt i NOTA, kan du låne lydbøger og e-bøger fra NOTA´s Bibliotek og få indlæst tekster, du skal bruge til dit studie eller arbejde.
Hjælpemidler
Der findes en del værktøjer, der kan hjælpe dig med at læse og skrive.
Se en liste over hjælpemidler her.
Foreninger
Ordblindeforeningen har afdelinger i hele landet, og rådgiver blandt andet om lovgivning og hjælpemidler.
Kontakt Ordblinde/ dysleksiforeningen i Danmark.