Hent en gratis Solsikkesnor

Solsikkesnoren gør det usynlige handicap synligt

De danske folkebiblioteker er åbne for alle, og på Glostrup Bibliotek er tilgængelighed en af hjørnestenene i vores daglige arbejde. Det er derfor med stor glæde, at vi tilslutter os Solsikkeprogrammet. Initiativet er en vigtig del af vores fortsatte bestræbelser på at skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne. På Glostrup Bibliotek er vi stolte over at være med til at fremme en inkluderende kultur og tilgængelighed for alle. Vi håber, at vores deltagelse i Solsikkesnor-ordningen vil gøre det muligt for flere mennesker at bruge bibliotekets tilbud uden bekymring. Vi har plads og tilbud til alle.

 

Hent en gratis Solsikkesnor

Du kan få udleveret en Solsikkesnor gratis på Glostrup Bibliotek. Bare henvend dig til personalet, så hjælper vi med at finde en snor til dig. 

Alle er velkomne på Glostrup Bibliotek uanset handicap, og vi stiller ingen spørgsmål ifm. afhentning af Solsikkesnoren.

Når du bærer Solsikkesnoren, kan du gøre dit usynlige handicap synligt, så andre folk kan se, at du muligvis har brug for lidt ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.

Solsikkesnoren kan bæres af alle, der lever med et usynlig handicap. Det kan f.eks. være ADHD, tourettes, autisme, hjerneskade, angst og demens mv.

 

Læs mere om Solsikkeprogrammet www.solsikkeprogrammet.dk