Månedens bog i december: Paradis Først
Paradis først er en roman, der handler om erindring og kærlighed.
I romanen følger vi den danske kvinde Kristina, der er taget til USA for at gense sin ungdomskæreste, Marlon, som skal giftes. De to har ikke set hinanden i 20 år og mødet mellem dem sætter gang i Kristinas erindringer om en tid i hendes liv som både kan mærkes på godt og på ondt.
Romanen udforsker vores begreb om erindring og romanen suser ud og ind af nutiden og fortiden på en let og legende måde. Desuden berører romanen nogle af de race- og voldsproblematikker som påvirker den amerikanske befolkning i dag.
Det er en stærk og smuk læseoplevelse om stormfuld kærlighed og vi menneskers komplicerede forhold til fortiden.
Hvis du er blevet nysgerrig på andre romaner som berører racisme som tema, kan du dykke ned i disse fremragende romaner:
Colson Whitehead: Drenge fra Nickel
Morten Pape: Guds bedste børn
Celeste Ng: Alt det jeg aldrig fortalte dig
Jesmyn Ward: Syng, levende og døde, syng