Nordisk landskabsbillede

Nordiske Nætter: Ny læsekreds på biblioteket

29.11.23
Bøger skal deles. Derfor opretter vi en ny læsekreds til dig, der elsker nordisk litteratur.

Til januar starter læsekredsen Nordiske Nætter op på Glostrup Bibliotek. I denne læsekreds dykker vi sammen ned i nordens litterære landskab og undersøger, hvad der kendetegner det særligt nordiske. Naturen, lyset og mørket, roen og det store drama er blot nogle af de tematikker, vi skal kigge nærmere på undervejs. 

Læsekredsen mødes på biblioteket den fjerde onsdag i hver måned og hygger med kaffe, te og selvfølgelig en snak om dagens bog. Litteraturformidler Mette Sonnenborg Bjellsäter faciliterer læsekredsen og er til stede på alle møder. 

Det er gratis at deltage, bare skriv en mail til Mette på mette.bjellsater@glostrup.dk for at tilmelde dig, eller hvis du har spørgsmål.

Datoer for vintersæsonen:
Onsdag 24. januar kl. 16-17.30: Vi læser Himmerige og helvede af Jón Kalman Stefánsson
Onsdag 28. februar kl. 16-17.30: TBA

Læsekredsen fortsætter i forårssæsonen. Datoer og titler følger. 

Materialer