Hvordan så faglitteraturen ud i 2026?
Bogåret 2026 er ved at gå på hæld, og i den anledning ser vi tilbage på de tre største tendenser i faglitteraturen
Af Stinus Kirkeskov
Litteraturen har altid været en fremragende fremkaldervæske for at forstå vores samtid. Dette gælder selvsagt også 2026, hvor den læste og lånte faglitteratur fortæller os meget om, hvad der fylder i vores fælles sind, hvad der bekymrer os i nutiden, og hvad vi håber på for fremtiden. Og det er måske ikke så underligt i den anledning at nævne, at overskriften på faglitteraturen anno 2026 bærer præg af det geopolitiske magtspil, kunstig intelligens og så den helt nære kropslighed.
På mange måder kan man med en vis overbevisning godt opsummere det faglitterære bogår 2026, for at være et år, hvor det for alvor gik op for os, at vi træder ind i en ny tidsalder, præget af mange "hvis'er" og et forsøg for at forstå, hvor mennesket er på vej hen.
Geopolitikken er alle steder, formentlig også på din boghylde
Med krigen i Ukraine, midtvejsvalg i USA og en stigende teknologisk og markedsmæssig konkurrence mellem Øst og Vest i verden, er bøger om geopolitik blevet et uundgåeligt læseemne for danskerne - og et emne jeg vil vove at påstå, at de fleste har læst om, også selvom de måske ikke troede det.
Menneske og maskine - hvad skal vi lave i fremtiden
Det er nok ikke gået nogles opmærksomhed forbi, at AI/kunstig intelligens er et emne der optager hele verden, og i særdeleshed også danskerne, da Danmark er et af de lande der har flest IT-løsninger for borgerne. Bekymringer er der nok af, for hvor stiller det os henne, hvis mennesket går mere og mere i baggrunden og maskinen kommer i forgrunden? Hvad bliver da af vores arbejde?
Men håb findes også derude, for hvorfor skulle maskiner og mennesker ikke kunne sameksisterer?
Kroppen er her for at blive
Vores krop har til alle tider været et yndet emne at skrive fagbøger over. Både fordi vi som læsere holder af at læse om os selv (alle har trods alt en krop, som man skal forholde sig til), og fordi forskningen omkring kroppen altid har været højt prioriteret i samfundet.
Men der er alligevel sket en acceleration i år, når det kommer til bøger om kroppen, hvilket nok skyldes omtalte forskning, hvor vores tarme virkelig er kommet i fokus, men også fordi fagbøger om vores sind nu i højere og højere grad fylder hyldemeterne på biblioteker og hos boghandlere.