Nyt fællesskab for unge på biblioteket

08.09.22
I dette efterår giver vi plads til de unge med et nyt tilbud om en læsegruppe som kan være et frirum fra hverdagen. Det er gratis at deltage.

Læsegruppe for unge

Fra den 29. september kan du møde andre unge i vores læsegruppe, der værner om den gode, nærværende snak og kan fungere som et frirum i hverdagen som ofte er fyldt lektier, pligter og mange tanker i hovedet. 

I læsegruppen læser vi gode historier og digte sammen, og taler om de ting der falder os ind undervejs mens vi hører teksten. Det et gratis, og kræver hverken forberedelse eller litteraturkendskab at være med. 

HVORNÅR?
Hver anden torsdag kl. 16.30-18.
Datoer: 29/9—13/10—27/10—10/11—24/11—8/12
5/1—19/1—2/2—16/2—2/3—16/3

Vi mødes i studierummet i kælderen på Glostrup Bibliotek.

TILMELDING VIA SMS TIL TLF. 29 25 01 97

Tilmeld dig hvis du er nysgerrig eller savner et fællesskab med andre unge.
Alle læsegruppens møder ledes af bibliotekets litteraturformidler, Nana Thejll Jakobsen, der er uddannet læseguide og selvudnævnt ”snackminister”—så kom med, hvis du kan lide snacks, kaffe og et rum med humor og højt til loftet.