Månedens bog i februar

03.02.20
Hver måned i 2020 har vi udvalgt en roman som trænger til at få lidt ekstra opmærksomhed. Månedens bog er ikke højaktuel, til gengæld der den stadig ligeså relevant som da den udkom.

Rud er en hverdagsthriller, der handler om at fare vild – både fysisk og mentalt. Romanen er lige dele hektisk og pirrende skrevet. En kvinde har mistet retten til sine børn efter en skilsmisse, men får alligevel lov til at tage børnene med på sommerferie da eksmanden skal ud at rejse.
Sommerferien i sommerhuset i Asserbo Plantage udvikler sig dog til en mareridtsagtig fortælling, hvor sønnen løber væk, og moren finder gådefulde spor fra drengen i hans efterladte anneks til sommerhuset.

Dette er ikke en krimi, men et psykologisk familiedrama som efterlader læseren med flere spørgsmål end svar, og dog en masse stof til eftertanke.
Bogen er valgt som månedens bog i februar, fordi vildskab og tidlig forår går så godt sammen. God læselyst!

 

Kamilla Hega Holst har skrevet flere glimrende romaner, eksempelvis hendes roman På træk fra 2015.
Hvis du kan lide bøger som beskriver de dystre sider af familierelationer og parforhold kan du også læse disse gode stykker litteratur:

Kristina Stolz: Som om

Linda Brostrøm Knausgård: Velkommen til Amerika

Geir Gulliksen: Historie om et ægteskab

Anders Rønnow Klarlund: Samtaler jeg har haft med min kone

Materialer