Workshoprække 1 - kreativ skrivning med Forfatterskolen PS!

Den bærende idé med kreativ skrivning er, at rummet er diagnosefrit, ligeværdigt, ikke har et behandlingsfokus, og har teksten i centrum. Dette vil sige:
 

1. skønt det anerkendes at deltagerne kommer med hver deres udfordringer, er deres psykiske diagnose ikke udgangspunktet for deltagelsen.
2. at alle i rummet er deltagere på lige fod.
3. at formålet med deltagelsen ikke er terapi, om end der kan være terapeutiske sideeffekter ved det kreative skriverum.
4. at der aldrig sættes lighedstegn mellem tekst og forfatter.

Selve undervisningen

Underviseren byder velkommen med ”Godmorgen eller -formiddag – hvad det end måtte være for dig.” Der er en kort ”tjek ind‟-runde, hvor dagsform og evt. praktisk info fra deltagernes side deles med gruppen. Dagsformen er en kort status på, hvordan den enkelte befinder sig her og nu. På den måde anerkender gruppen de særlige omstændigheder, der kan være i netop dette rum, hvor alle har diagnoser, der skaber særlige udfordringer. Samtidig er det for nogle deltagere en øvelse i at praktisere små offentligheder, hvor alene det at sige noget i en gruppe/over for andre er og har været den store udfordring.

Efter en fælles opvarmningsøvelse med f.eks. en fælles ordpulje (dagens yndlingsord eller antipati-ord, en sætning, dialogbid eller lign.) gives en fast skriveøvelse i form af nonstop-skrivning, hvor reglerne er faste, men enkle. Her skal deltagerne skrive uafbrudt i f.eks. fem minutter, og intet må udelades. Dette sætter deltagerne i stand til at frigøre kreativ energi uden at spekulere på bedømmelse, produkt m.m. Derudover træner det deltagerne i, hvordan associationer fungerer, og hvordan ideer opstår.

Efter en kort pause er der introduktion til et greb, en metode og et eller flere teksteksempler. Det kan være genrebaseret (lyrik, kortprosa), med fokus på virkemidler (metafor, synæstesi) eller temabaseret (sorg, sci-fi). Underviseren uddeler kopier og oplæser teksteksemplerne, og herefter gives deltagerne en opgave, der på en åbnende måde anvender dagens introducerede litterære teknik: F.eks. skriv en dialog, et digt om farver mv. Underviseren kan her tilføje små benspænd, der kan hentes fra dagens ordpulje, der er ofte inspiration at hente i det fælles og på den måde trækkes deltagernes egne tanker og ideer med ind i de konkrete opgaver.

Målet er at eleven forstår, at alt det små og store, som de erfarer, sanser og oplever på hverdagsniveau, er brugbart materiale i en kreativ proces, og bringer fokus væk fra de tankebaner, de er vant til at tænke. Efter skrivetiden er der oplæsning og feedback af det netop skrevne. Det er ofte nervepirrende og udfordrende, ligesom det også er et punkt, der på særlige måder træner deltagerens evne til at sætte sig ud over sig selv og egne oplevelser/selvbilleder samt blive fagligt styrket og opmuntret. Det er i høj grad også her, at sammenhængen mellem de æstetiske processer og den enkeltes menneskelige udviklingsmuligheder udfoldes og gensidigt påvirker hinanden i det sociale fællesskab, der opbygges på skriveholdet.

Der arbejdes ud fra en feedbackmodel, hvor deltageren selv peger ind i tekstens svagheder: Hvad ønsker eleven mere hjælp til? Gruppen responderer ved at konkretisere styrker og svagheder og overvejelser omkring teksten, ligesom underviseren perspektiverer teksten fagligt og udpeger dens ressourcer: Hvilke greb er der brugt? Hvordan opfører teksten sig stilistisk? Hvor ligger tekstens potentiale? osv. Der arbejdes også med at gøre rummet rituelt, hvor en talking stick sendes rundt, så alle får mulighed for at blive hørt: Kun den, der har ‟talepinden‟, har ordet. I denne proces styrkes især det sociale fællesskab, fordi deltagerne selvkalibrerer og afstemmer sig til rummet og de andre, samtidig med at de bliver hørt og føler sig set, som den de er som individ.

Som afslutning på dagen, er en genkendelig ringslutning i strukturen til dagens begyndelse med en ”tjek ud‟-runde. Hermed sikrer underviseren sig også, at deltagerne ”lander‟, før de går hjem. Spørgsmålet kan være kort som: ”Hvad tager du med fra i dag?”. Det kan være øvelse/tilgang eller også, ofte, at deltagerne oplever, at de har det bedre, end da de kom: “Ikke så meget angst, ikke så træt” eller måske “Træt, men inspireret.” Underviser takker og siger på gensyn.

Den faste struktur skaber ro og genkendelighed, hvilket gør at deltagerne tør mere og mere, jo længere hen i forløbet de kommer. Samtidig skabes der også et nyt rum, hvor patienter og sundhedsfaglige kan mødes ligeværdigt som skrivende mennesker, da autoriteten i rummet er skrivekunsten, personificeret ved forfatterunderviseren. Dette både menneskeliggør sundhedsfagligheden, og på den anden side giver det nye indsigter i de dele af patienterne, der ikke handler om det syge, men som omhandler deres kompetencer, ressourcer og potentialer.