En god film til weekenden

20.10.23
Se dokumentaren 'Verden er uskarp' og blive klogere på fotografi og levet liv.

Fortograferne Else Tholstrup, Nanna Bisp Büchert, Marianne Engberg og Tove Kurtzweil fortæller om deres liv som fotografer. 

Alle havde de forskellige måder at leve og arbejde med fotografi på, men en ting har de til fælles: passionen for fotografiet. Og den passion skinner tydeligt igennem i denne velkomponerede dokumentar. 

Gennem kvindernes historie om først at blive uddannet og senere leve af at fotografere, får man et særlig indblik i fire kvinders liv. 

Her får man også vist, hvor lidt anerkendelse kvinderne fik for deres arbejde. De agerede asssistener og fik ikke meget i løn i forhold til deres mandelige kollegaer. 

 

Kvindeliv i en mandsdomineret branche

Dokumentaren er et vellykket forsøg på at beskrive, hvad det før i tiden betød at arbejde med fotografiet som medie.

Og hvordan kvinderne, når de ser tilbage på deres karriere, stod i skyggen af mændene. Dog er alle kvinderne stadig glade, for den karriere de valgte. De kunne så at sige ikke ønske sig andet. 

At fotografere er for dem en livsstil, som de stadig holder ved lige. 

 

Memorial

Dokumentaren er samtidig blevet skabt som et minde om Tove Kurtzweil, der netop mente at verden var uskarp. 

På den måde bliver dokumentaren endnu smukkere og står tilbage som en vigtig dokumentation af kvinders vej til anerkendelse for deres arbejde. 

'Verden er uskarp' er på alle måder en seværdig film - og så kan du se den på Filmstriben: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9372630420/verden-er-uskarp

 

God fornøjelse!