Få inspiration og besøg af børnebiblioteket

08.01.21
Få inspiration til nye læseoplevelser eller biblioteksbesøg i online-undervisningen

For børn og forældre

Søger dit barn, din teenager eller hele familien inspiration til nye læseoplevelser?

Så hjælper vi gerne med at finde den helt rigtige bog fra eReolen GO. Send blot en mail til gjv@glostrupbib.dk eller bkl@glostrupbib.dk med aldersgruppe og ønsker til emner (fodbold, zombier, venskaber, gamle dage, eller hvad end I interesserer jer for). Gør også meget gerne opmærksom på, om I ønsker. Så vender vi tilbage med en håndfuld e- eller lydbogsanbefalinger, som vi tror, passer til jer.


Få biblioteksbesøg i online-undervisningen

Så længe skolerne holder lukket, har alle klasser på Glostrup Skole mulighed for at få besøg af Gro fra biblioteket i deres online-undervisning til en online-booktalk.

Det fungerer ganske simpelt i tre trin:

  1. Klassen vælger et eller flere emner, de gerne vil høre om
  2. Gro sender et slideshow til læreren med billeder af bøgerne og links til at finde dem på eReolen GO og forslag til spørgsmål og aktiviteter
  3. Gro kobler sig på klassens undervisning i Google Meet og fortæller om bøger inden for de emner, klassen har valgt

 
Et anderledes indslag i onlineundervisningen, som samtidigt åbner elevernes øjne for de muligheder, der ligger i også at have adgang til e- og lydbøger.
 
Emnerne, som klassen kan vælge imellem, er:

  • Youtube-favoritter
  • Gaming
  • Fantasi og magi
  • Bøger fra fremtiden
  • Sjove bøger og dårlige jokes
  • Sport og store drømme


Booking skal ske med henvendelse til Gro Johanne Vase på gjv@glostrupbib.dk, så aftaler vi nærmere.