OMSLAG

Workshoprække 2 - bøger og bræt med Glostrup Bibliotek

Guidede fælleslæsning, brætspil og kreativt arbejde med tekster

Af Stinus Kirkeskov

Rummet sættes

Tjek ind med dagsform og dagens humør. Herefter oplæsning af en novelle, et digt eller et romanuddrag af Stinus, hvorefter der tales om indholdet i teksten ud fra egne følelser og tanker på holdet. Tid til at “finde hinanden” i rummet via teksten og spore sig ind på litteraturen.

 

Rummet udvikles

Skiftevis spilles der Dixit eller/og The Vibe samlet på holdet med små modifikationer, sådan at skønlitterære tekster står i centrum for spillene og ikke spillernes egne personlige og private tanker og følelser. Her udvikler vi sammen et trygt forhold til hinanden via et fælles “tredje” som er brætspillet og teksterne.

 

Rummet skaber

Oplæsning og spiltid har gjort deltagerne i stand til nu at skabe. Denne skabelsesproces foregår primært individuelt i rummet som skrivetid på deres kreative tekster fra Workshoprække 1 med støtte fra Stinus, Copenhagen Game Lab og grafikeren Andrea Uldahl. Skrivetiden skal udmunde i fire “associationer” (A, B, C, D) såvel til Tekstkort som til Billedkort.

Tekstkort er deltagernes egne kreative tekster fra Workshoprække 1 og Billedkort er grafiske illustrationer skabt af Andrea Uldahl på baggrund af deltagernes kreative tekster.

De fire “associationer” (A, B, C, D) udgør grundmekanismen i brætspillet , og der er stor frihed i denne skabelse, men de fire grundfølelser glæde, sorg, vrede og angst er omdrejningspunktet og ledetråde i arbejdet.