Romanen "De vil drukne i deres mødres tårer" og en solnedgang i skoven
For unge og voksne

Skumringstime

Tid
19:00 - 21:00
Sted
Glostrup Bibliotek
Kildevældets Alle 5,
2600 Glostrup
Videnszonen
Nordisk Litteraturuge 2026 åbnes med højtlæsning af romanen "De vil drukne i deres mødres tårer" af den svenske forfatter Johannes Anyuru.

På mere end 2.000 biblioteker og andre samlingssteder i Norden og Baltikum samles tusindvis af tilhørere i skumringstimen kl. 19 for at lytte til en nordisk fortælling.

Årets højtlæsningsbog er den svenske roman De vil drukne i deres mødres tårer (2017) af Johannes Anyuru (oversat til dansk af Birgitte Steffen Nielsen, 2018).

De vil drukne i deres mødres tårer er en fremtidsroman, som beskriver, hvordan et demokratisk samfund som Sverige kan blive, hvis man ikke værner om sine demokratiske værdier.

Under et foredrag med en kontroversiel karikaturtegner, bliver en boghandel udsat for en terroraktion. Denne hændelse bliver filmet og streamet. Pigen, som filmede terroraktionen, bliver senere indlagt på retpsykiatrisk klinik. Her tager hun kontakt til en forfatter, som hun vil dele historien med. Hun fortæller, at hun kommer fra et fremtidigt og splittet Sverige. Hendes historie får forfatteren til at reflektere over sit eget liv, tilhørsforhold og det samfund, vi lever i. Romanen skildrer konsekvenserne af mistillid og udgrænsning, samtidig med, at den tematiserer håb, frihed og sprogets magt.

Efter højtlæsningen bydes på et glas vin og lidt snacks samt hyggelig snak om den oplæste tekst og det fælles forhold, vi deler til "det nordiske".

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
Arr. i samarbejde med Foreningen Norden