Aflever gebyrfrit til og med 15. juni

08.06.20
Lån, der havde afleveringsdato i lukkeperioden, kan afleveres gebyrfrit til og med mandag 15. juni.

Efter mandag d. 15. juni vil afleveringsfrister og gebyrer fungere som normalt

Vi har fortsat åbent udelukkende for udlån og aflevering af materialer og avislæsning, dvs. der er stadig ikke mulighed for, at man kan slå sig ned på biblioteket, eks. studere og lege, ligesom man heller ikke kan anvende vores pc’er, printe og kopiere endnu. Vores større arrangementer, cafeer, åben legestue og juridisk rådgivning er indtil videre aflyst.

Vores cafeer og rådgivning åbner op efter sommerferieperioden (med mindre restriktioner fra sundhedsmyndighederne forhindrer det), dvs.

• Den juridiske rådgivning: tirsdag 4. august
• Lektie- og jobcafeen: tirsdag 25. august
• IT-cafeen: onsdag 26. august
• Strikkecafeen: tirsdag 1. september

Vi anbefaler, at man besøger biblioteket så få personer som muligt - så lad gerne familien blive hjemme.

Den selvbetjente åbningstid er midlertidigt suspenderet. Du kan derfor kun besøge biblioteket i den betjente åbningstid. Vi udvider den betjente åbningstid, så der er personale tilstede mandag-torsdag kl. 10-19, fredag kl. 10-16 og lørdag kl. 10-14.

Postkassen til højre for bibliotekets indgang er åben for aflevering af materialer hele døgnet rundt.

Der vil være opstillet håndsprit ved alle udlåns-automater, som vi opfordrer til, at man anvender før udlån og aflevering. Personalet udleverer engangs-handsker ved forespørgsel.