Fredagsanbefalingen: Hr. Rotteborgmester og verdens bedste fødselsdag nogensinde
Sara anbefaler "Hr. Rotteborgmester og verdens bedste fødselsdag nogensinde" af Mads Guldborg Bøge og Thomas Porsager
Af Peter Storm Hansen
Sara anbefaler "Hr. Rotteborgmester og verdens bedste fødselsdag nogensinde" - et skørt og overraskende univers, som taler til børns uudtømmelige fantasi. Det er forfatterholdets erklærede ambition at fortælle sjove og gakkede historier for børn med skæve hjerner.
Hr. Rotteborgmester har fødselsdag, og det skal være verdens bedste NOGENSINDE! Han ved præcis, hvordan det hele skal være, og det er jo heldigt, når han nu er borgmester og må bestemme alting selv.
Der er bare ét problem. Han opdager, at hans bedste ven, rotten Phil Collins, har købt en mikroskopisk gave til ham! Så nu er hævn over Phil det eneste, Hr. Rotteborgmester ønsker sig … Men problemerne vokser sig hurtigt kæmpestore, og pludselig er hele Rotteby truet af total undergang. Vil Hr. Rotteborgmester nogensinde få den fødselsdag, han så inderligt drømmer om?