Fredagsanbefalingen: Følelsernes kulturpolitik
Stinus anbefaler "Følelsernes kulturpolitik" af Sara Ahmed
Af Peter Storm Hansen
Stinus anbefaler Følelsernes kulturpolitik - et moderne hovedværk, som endelig er udkommet på dansk. Sara Ahmed er et førende navn inden for affektteori, som i stigende grad bruges i uddannelser. Ahmed har sammen med Judith Butler fornyet moderne tænkning grundlæggende, særligt ved at bringe feministisk teori, kritisk raceteori og postkolonialisme på filosofiens landkort.
Følelser har stor indflydelse på, hvem vi er, og hvordan vi handler, som vi ser særligt tydeligt i den politiske verden. Ahmed viser, hvordan følelser engagerer os i magtforhold, og hvordan brugen af følelser spiller en afgørende rolle i feministiske og queer-bevægelser. Også debatten om flygtninge, asyl, migration og forsoning udforskes i bogen.