Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Videnszonen
Target
For alle
Voksne

Kom og mød Glostrup Kommunes demenskonsulenter

07.05.24
I anledning af Demensuge 19 kommer to af Glostrup Kommunes demenskonsulenter forbi biblioteket, så man kan få en samtale med dem om kommunens demenstilbud, og hvad det vil sige at have en demenssygdom

I uge 19 er det Demensuge 19 og her er der fokus på demens i hele Danmark, og vi glæder os til at være en del af det igen.

I år er temaet demensvenlighed i kultur og fritid, og i anledningen af det, er Glostrup Bibliotek derfor blevet et demensvenligt bibliotek og inviterer indenfor d. 7 maj kl. 13:00-14:30 til samtaler med kommunens demenskonsulenter, hvor man kan indsigt i demenssygdommen og få guidelines til, hvordan man bedst kan få hjælp til at støtte borgere med demens, og hvordan man kan leve et godt liv trods en demenssygdom. Man har nemlig lige så meget brug for oplevelser, motion og fællesskab, når man har en demenssygdom, og vi ved, at et aktivt fritidsliv både giver livskvalitet og er med til at bremse sygdommen.

“Ta’ med, afsted!” er budskabet fra små og store institutioner og foreninger, der som en del af kampagnen klædes på til at blive mere demensvenlige. Budskabet kommer også fra de øvrige gæster og medlemmer, som klædes på til at kunne agere demensvenligt og invitere og inkludere mennesker med demens. Budskabet til mennesker med demens ”Ta’ Med, afsted” akkompagneres blandt andet af Rugsted & Kreutzfeldts hit ”Ta’ med” fra 1985. Instruktør Mikkel Blaabjerg har lavet en ny musikvideo til sangen, som ud over at være en sjov og skøn invitation til mennesker med demens om at komme og være med, også viser, hvordan demensvenlighed kan se ud. Denne video er fra sidste års kampagne, mens den omtalte nye video kommer ud d. 22 april 2024. 

Demenskonsulenterne glæder sig til at møde jer på biblioteket, hvor de vil have materialer med om demens- fx de 10 tegn på demens, 7 gode råd som pårørende, fremtidsfuldmagt, læseadgang til MitID, kit med demenssymbolet og meget mere. I er derfor mere end meget velkommen til at komme forbi til en uforpligtende samtale, spørge dem om, hvad I tænker, måske I kender nogen, måske noget i hverdagen er blevet sværere at udføre og ellers bare komme forbi og sige hej og se hvem kommunens demens-team er. 

Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har eksisteret siden 2017, og består af 10 landsdækkende organisationer der arrangerer Demensuge 19. Man kan få mere at vide om initiativet her.