Fredagsanbefalingen: Penelopiaden
Stinus anbefaler "Penelopiaden" af Margaret Atwood
Af Peter Storm Hansen
Stinus anbefaler Penelopiaden - som er Odysséen gendigtet, så begivenhederne er fortalt af den trofaste hustru Penelope, der blev hjemme og ventede i 20 år, og som nu sidder i Hades i det 21. århundrede og tænker tilbage.
I Margaret Atwoods roman Penelopiaden er Penelope ophøjet fra en bifigur i fortællingen om hendes mand til at være hovedpersonen. Hun optræder som en afdød jegfortæller, der opholder sig i dødsriget Hades og derfor kender til både antikken og – om end fra et fremmed perspektiv – vores samtid.