Rette bog til rette ung
Læselystsindsprøjtning for 7.-9. klasser.
Varighed: 2-3 timer.
I en verden af digitalt indhold og hurtige likes ender det tit med at læsning bliver en pligt i stedet for lystdrevet, og bogen bliver et billede på noget, man ikke gider. Ved dette besøg dykker vi ned i alle de redskaber, de unge har til rådighed for at finde den rigtige bog til dem. Eleverne præsenteres for Læsekompasset, eReolen, bibliotek.dk og meget mere. Der afsættes tid til at eleverne kan finde en eller flere bøger, de kan tage med hjem, og hver elev får hjælp til at finde det læsestof, der passer lige præcis dem.
OBS: Eleverne skal medbringe chromebooks og være oprettet som bruger via Glostrupbib.dk
Kontakt og tilmelding: bornebib@glostrup.dk