
Tags
Børn og familier- Date
- Tid
- 07:00 - 22:00
- Sted
- Børnebiblioteket
- Bibliotek
- Glostrup Bibliotek
- Adresse
-
Kildevældets Allé 5
2600 Glostrup
Danmark
Mumitroldene er skabt af den finlandssvenske maler og forfatter Tove Jansson, og er kendt og elskede i store dele af verden. Mumiuniverset, historierne og karaktererne er stadig relevante med deres filosofiske og håbefulde tilgang til en ofte lidt dyster verden.
På biblioteket kan du i efterårsferien deltage i Mumi-quiz, Mumi-skattejagt, lave hyggelig Mumi-krea, tegne og vinde med Mumi og se Mumi-film i Glostrup Bio.
Hele uge 42 (kl. 10-17):
Tegn og vind – med Mumi
Det er hele mumiuniversets 80års fødselsdag vi fejrer, fordi den første mumibog “De små trolde og den store oversvømmelse” udkom i 1945, og derfor er emnet for efterårsferiens tegnekonkurrence: Fødseldagsfest i Mumidalen!
Tegn en fest, som du kan forestille dig de har i den hyggelige Mumidal eller som du selv kunne tænke dig at holde, og deltag i konkurrencen om en fin præmie.
Skattejagt - find Mumifar!
I den allerførste mumibog “De små trolde og den store oversvømmelse” leder Mumimor og Mumitrolden efter Mumifar, som er blevet væk. Her på biblioteket er Mumifar også væk!
Gå på jagt efter Mumifar i de små mumihuse, som er gemt i hele biblioteket, og se om du kan finde ham. Du kan få et skattejagtskort hos personalet og der er en lille præmie til alle som finder mumifar.
Deltag i den store Mumi-quiz
Hvem er Mumitroldens bedste ven? Hvor bor det bekymrede væsen Sniff? Og hvad kendetegner Mumifar? - Gæt med og vind den store Mumi-quiz. Flest rigtige svar er med i konkurrencen om en lækker (bog)præmie.
Lav din egen Mumifamilie - kreaværksted
Lav én eller flere af de kendte figurer fra mumiuniverset, til pynt eller leg. Vi fylder hver dag kreabordet med ruller, papir, sakse, lim og tusser og så er det op til dig at slå kreativiteten løs! Hvis du ikke vil have din Mumi-rulling med hjem, laver vi sammen en fin lille udstilling på biblioteket.