For unge og voksne

Ny læsekreds: Små bøger – store indsigter

Vi læser korte, tankevækkende bøger fra serien Tænkepauser, som behandler aktuelle og vigtige emner. Her er der plads til både indsigt og undren – uden at drukne i tunge teorier.

Af Mette Vrangbæk Riis

Ny læsekreds på biblioteket

 

Er du nysgerrig på verden – men ikke til lange, tunge fagbøger?

Så er denne læsekreds noget for dig.

 

Vi læser korte, tankevækkende bøger fra serien Tænkepauser, som behandler aktuelle og vigtige emner. Sammen bliver vi klogere på alt fra teknologi og psykologi til samfund og samtaler. Bøgerne er letlæste, skrevet i et klart og levende sprog og med masser af stof til eftertanke.

 

Her er der plads til både indsigt og undren – uden at drukne i tunge teorier.

 

Litteraturformidler Mette Riis vil facilitere læsekredsen og står for at skaffe bøger til alle deltagere. Praktisk information om afhentning mv. oplyses ved tilmelding.

 

Vi mødes torsdag en gang om måneden kl. 19-20.00

 

Datoer for de første tre gange:

Torsdag d. 30. oktober: Erindring 

Torsdag d. 27. november: Frihed

Torsdag d. 11. december: Overvågning

 

Tilmelding eller spørgsmål til Mette Riis på mail: mette.riis@glostrup.dk