Lix, Let, LUS og lydret

Læsning = Afkodning x Forståelse 

Når børn lærer at læse, foregår det i trin. Først genkender de bogstaver og ord som billeder. Herefter lærer de, at bogstaverne er koblet til bestemte lyde. Afkodning er altså den tekniske del, det at sætte lyde sammen. Det kaldes at lydere, når man fx ved at sætte s's lyd: sss og ø's lyd: øøø sammen og får 'sssøøø': sø! Når børnene har lært bogstavernes lyde at kende, kan de begynde at sætte dem sammen og læse bogstav-for-bogstav, lyd-for-lyd, til de efterhånden kan læse større enheder ad gangen og automatisere afkodningen. 

Forståelse vil sige, at dit barn finder mening i ordene. Det giver mening at læse, når barnet kender betydningen af de læste ord. Børn med et stort ordforråd har derfor lettere ved at lære at læse og ved at fastholde motivationen end børn med et mindre ordforråd, fordi det er demotiverende at lydere sig gennem en tekst, som man ikke forstår. 

Evnen til at læse opnår man selvfølgelig ved at øve sig. Det betyder helt praktisk, at man skal starte med de helt nemme bøger og langsomt øge sværhedsgraden. Men hvad er nemt, når man er startlæser? De fleste letlæsningsbøger er forsynet med oplysninger om niveau, angivet med let- eller lixtal, og derudover kan man støde på begreberne lydret eller LUS i forbindelse med den første læsning. 

Her er, hvad du har brug for at vide for at navigere i de mange betegnelser: 

Lydret

Det er her, du og dit barn skal starte. Lydrette bøger henvender sig typisk til elever i 0.-1. klasse og er baseret på korte ord, der staves, præcis som de udtales, fx ’is’ eller ’lama’. Lydrette bøger er inddelt i flere niveauer, alt efter antal bogstaver og stavelser i ordene samt antal ord i bogen. 

Let

Let-tallet er godt at bruge, fra 0. til cirka midten af 2. klasse. Let-tal står for læseegnethedstal og har en skala, der går fra 4-21. Det udregnes ud fra: 

• Antal ord. Hvis ord gentages, tæller de kun med én gang.
• Antal lange ord (6+ bogstaver)
• Antal ord i den længste sætning
• Syntaktiske træk (forkortelser, negationer, hjælpeudsagnsord, brug af forskellige tider)
• Antal sider i bogen
• Billedstøtte

Lix

Lix står for læsbarhedsindeks og er den læseskala, der oftest anvendes. Lixtallet udregnes ud fra:

• Antal ord
• Antal sætninger
• Antal lange ord (7+ bogstaver)

Jo flere ord, sætninger og lange ord, bogen har, desto højere er lixtallet. 

Lixtallene kobles ofte til bestemte klassetrin, men børns læseniveau varierer meget. På Glostrup bibliotek finder I alle bøgerne i vores Startlæsnings-reol, som for letheds skyld er inddelt i farvekategorier – hvor Grøn=Lix 0-6, Gul=Lix 6-11 og Blå=Lix 11-17. Desuden har vi lavet kategorien Rød, som er de letteste fagbøger. Her skal I kigge i hvert enkel bog, for at finde den rette læsbarhed.

I kategorien Grøn vil de fleste bøger have både lix- og lettal.

Klik herunder for at se nærmere på bøger fra de fire kategorier.

LUS

LUS står for læseudviklingsskema og bruges af lærere til at følge børns læsekompetencer. Redskabet består af 20 trin, der beskriver forskellige mål for læsningen. F.eks. at læse, skrive/tegne sit eget navn (Trin 1) eller at kende læseretningen (Trin 2). Ved en almindelig læseudvikling forventes man at være på LUS-trin 6 i børnehaveklassen og på sidste trin efter 7. klasse. 

Hvordan hænger det sammen?

LUS-trinnene kan kobles med lix- og let-tal, som det fremgår af nedenstående tabel:

Husk de gode historier

Som forælder til en startlæser kan man let fortabe sig i læsetræning og glemme alt om højtlæsningen. Men, som I sikkert allerede har fundet ud af, kan fortællingerne i lydrette, lette og lixede bøger være ret kedelige, eftersom deres fokus er at være læsbare. Så sørg endelig for at læse højt af historier, som I kan nyde sammen - det støtter også dit barns læseudvikling og ikke mindst læseinteresse.

Nedenfor har vi samlet et udvalg af billedbøger og kapitelbøger, der er gode til højtlæsning.

God læselyst!