"Venligheden" John Ajvide Lindqvist

Boganbefaling fra deltager i Sommerbogen for voksne 2025

Af Anonym (ikke efterprøvet)

En container dukker på mystisk vis op på havnen, og der går en uge inden myndighederne får den åbent. Den indeholder en grufuld hemmelighed, samt en ond kraft, som nu spreder sig i det lille samfund. Det er en kraft, som fortrænger venlighed og styrker had og vrede. Som i hans debutroman Lad den rette komme ind, så er der overnaturlige elementer, men det er egentlig en historie om mennesker, og om hvordan de ting, vi gør og siger indvirker på andre. En tankevækkende bog.