Nyt på hylderne | juni-august 2025
Her kan du se hvilke bøger til voksne, Glostrup Bibliotek har indkøbt de seneste måneder, samt dykke ned i de titler, som formidlerne Mette og Mette fremhævede ved arrangementet Nyt på hylderne d. 19. august.
Af Mette Sonnenborg Bjellsäter
Hver uge køber Glostrup Bibliotek massevis af nye bøger. Faktisk har vi - alene på voksenområdet - indkøbt over 400 titler de seneste tre måneder!
Tirsdag d. 19. august inviterede bibliotekets litteraturformidlere Mette og Mette til en hyggelig formiddag, hvor et udvalg af de nyindkøbte bøger blev præsenteret. Her kunne deltagerne hente inspiration til læsning og få et indblik i, hvad der rører sig i bøgernes verden lige nu.
I linket herunder kan du se en fuld liste over de bøger, biblioteket har indkøbt denne sommer. Nederst kan du se de titler, Mette og Mette fremhævede til arrangementet.
Gik du glip af Nyt på hylderne? Arrangementet vender tilbage tirsdag d. 21. oktober kl. 10-11, hvor Mette og Mette dykker ned i efterårets nyindkøbte voksenbøger på Glostrup Bibliotek. Efteråret er højsæson for nye udgivelser, så vi garanterer, at der bliver noget for enhver smag.