Oplæg, film og pop up-bibliotek i biografmørket: Sommerbogen

Bibliotekets litteraturformidler Mette holder to bøger af Tove Jansson
Glostrup Bibliotek rykker ind i Glostrup Biograf. Kom til en hyggelig aften i Glostrup Biograf med oplæg, film og mulighed for at låne gode bøger med hjem.
Date
Tid
17:30 - 19:30
I samarbejde med
Glostrup Bio
Adresse

Glostrup Bio
Bryggergårdsvej 2
2600 Glostrup
Danmark

Glostrup Bibliotek og Glostrup Biograf er igen gået sammen om at arrangere en helt særlig aften, hvor filmen og litteraturens verden mødes. 

Denne gang viser vi Sommerbogen, baseret på Tove Janssons elskede roman af samme navn. Filmen følger en lille pige og hendes bedstemor, som tilbringer sommeren på en afsides ø i den finske skærgård – en rørende og eftertænksom fortælling om generationsmøder, natur og livets små og store spørgsmål. 

Inden filmen vil der være et kort oplæg ved biografleder Elisabeth Johansen og litteraturformidler Mette Riis, som sætter både filmen og Tove Janssons forfatterskab i perspektiv.

Igen vil Glostrup Bibliotek være til stede med et pop-up-bibliotek i biografens café-område, hvor du kan låne bøger med hjem – bl.a. Sommerbogen og andre værker af og om Tove Jansson. 

Vi glæder os til at se dig til en sanselig og stemningsfuld aften, hvor du både kan fordybe dig i film og tage litteraturen med hjem!

Pris: 95 kr. – køb billetter på glostrupbio.dk
Sted: Glostrup Biograf