Højtlæsning og hval-snak

Vi læser den fine billedbog Stormhvalen og snakker om om virkelighedens havdyr.

Vi læser den fine billedbog Stormhvalen, om Louie der finder en strandet hval og tager den med hjem i sit badekar. Bagefter taler vi om virkelighedens hvaler og kigger i flotte fagbøger om livet i havet. Til sidst kan I tegne havdyr, lege og kigge/læse i flere bøger.

Vi lægger altid en stak gode bøger frem, som børn og voksne kan kigge og læse i, hvis de er nysgerrige på mere om hvaler og havdyr. 

Måske vil I låne nogle bøger med hjem? Med et institutionskort kan I låne bøger i to måneder ad gangen, og vi kører gerne bøgerne direkte hjem til jeres institution.