Lektørudtalelse

Forfatter: Ole Laursen

Kort om bogen

Det er en smuk forårsdag. Pippi, Tommy og Annika tager ind til byen for at handle. I slikbutikken køber de blandt andet 18 kilo bolsjer, som de deler ud til alle byens børn. Dejlig billedbogsudgave af historien om Pippi der går i butikker for 3-6-årige

Beskrivelse

Historien om Pippi, som går i butikker og køber slik til alle byens børn, vil være kendt som ét af kapitlerne i Pippi Langstrømpe går om bord (Ved Kina Bodenhoff) I billedbogen er Ingrid Vang Nymans illustrationer digitalt restaureret, revideret og farvelagt af Björn Hedlund og Pelle Sundquist. Nogle illustrationer optræder i den oprindelige udgave her blot med flere farver fx forsiden, andre gør ikke

Vurdering

Skøn billedbogsudgave af Astrid Lindgren! Den velkendte tekst er fremragende til oplæsning. Forsiden med Pippi i færd med at købe slik - nu i kraftige farver på mørk-gul baggrund - er nærmest ikonisk flot

Andre bøger om samme emne

I forhold til Kina Bodenhoff' nyoversættelse af Pippi Langstrømpe går om bord (Ved Kina Bodenhoff) er der en enkelt - men nok så omtalt - ændring. De svenske udgivere ønsker at ændre stødende ord i Lindgrens bøger. Derfor er sætningen "min far negerkongen" ændret til blot "min far". Dette med datteren Karin Nymans accept. Pippi Langstrømpe på Kurrekurredut-øen er andet eksempel på en Pippi billedbog