Der er gang i den i denne flotte, lidt bizarre krimi, som byder på et gensyn med Frank Harder fra Øjet og øret, 1999. Den er godt skruet sammen uden løse tråde, spændingen bliver holdt oppe hele vejen igennem, og i tilgift får vi gode personportrætter, udmærket sprog og mange smukke ture gennem København. Eneste anke er sjusk et par steder, hvor der opstår utilsigtede stilbrud. Ud over at være krimi er det en fortælling om hævn, skyld og synd, moral og identitet i et forløb, som strækker sig fra nutidens København tilbage til udryddelseslejrene under Anden Verdenskrig. Frank Harder er blevet privatdetektiv i Københavnsområdet, fraskilt og weekend-far. Han får en sag, hvor en gammel jødisk læges ejendom bliver udsat for racistisk graffiti, tilsyneladende blot en drengestreg, men snart er der en forvirrende masse spor: Dele af en forsvunden dagbog dukker op, en boghandler bliver myrdet, en dansk-russisk forbryderkonge involveres på mystisk vis, et incestuøst forhold kommer krybende ud af fortiden, og vor helt forsøges myrdet i en kummefryser sammen med et ansigtsløst lig Forhåbentlig bliver Christian Dorph ved med at skrive lyrik, men han må nu meget gerne skrive flere krimier!