Forskningens Døgn

28.04.21
Den landsdækkende vidensfestival ’Forskningens Døgn’ er tilbage med et stærkt online program.

Hvert år i den sidste uge i april, vender den landsdækkende vidensfestival ’Forskningens Døgn’ tilbage. Og trods COVID-19 er i år ingen undtagelse. Festivalen strækker sig i år fra d. fredag d. 23. april og frem til og med torsdag d. 29 april. I den periode finder en lang række events, foredrag, samtalesaloner, forsøg, rundvisninger og meget mere sted. Det er bare om at hægte sig på.

Viden er vigtig
Fokus for festivalen er at brede viden ud til så mange borgere som muligt – unge som gamle. Dette gøres ved at etablere mødesteder for forskere og borgere. Her kan man også se, hvordan forskningen er med til at løse de samfundsmæssige problemstillinger. Med andre ord er Forskningens Døgn et forsøg på at gøre borgerne opmærksomme og nysgerrige på, hvad der sker i forskningsverden lige nu. Forskningens Døgn er derved en unik mulighed for at høre om alt fra undersøgelser af Grønlands indlandsis til tydning af oldgamle hieroglyffer.

Forskningens Døgn i en pandemitid
Grundet COVID-19 vil der i år ikke være et fysisk arrangement eller lignende på biblioteket. I stedet linker vi via vores Facebook og Instagram til online foredrag. Den 29. april, festivalens sidste dag, sendes der hele fire online foredrag om klima. De er blevet til i et bibliotekssamarbejde mellem Herning Bibliotekerne og Vejle Bibliotekerne. Foredragene kan streames via nedenstående links:

 

Hvordan deltager man i andre arrangementer?
Du kan finde programmet for dette års festival ved at følge dette link: https://forsk.dk/?b_size:int=12&b_count:int=2&b_start:int=0

Kun tiden sætter grænser for, hvad du kan nå at være med i. Da mange arrangementer i år, grundet COVID-19, foregår online er der mange arrangementer, der ikke kræver tilmelding.  Alt du skal bruge er en computer/smartphone samt tid til fordybelse. Lad sig rive med og lær en masse om den aktuelle danske og udenlandske forskning.