Vi åbner igen 18. maj

13.05.20
Vi åbner dog udelukkende for udlån og aflevering

Opdatering d. 15. juni: fra dags dato kan man printe fra sin egen computer, tablet eller telefon. Det er stadig ikke muligt at printe fra vores computere. 

 

Mandag 18. maj åbner vi for udlån og aflevering af materialer.
Det betyder, at du igen kan besøge biblioteket, finde bøger og andre materialer på hylderne og låne/aflevere dem på vores udlåns-automater. Du kan også afhente reserveringer på biblioteket.

Lån, der havde afleveringsdato i lukkeperioden, kan afleveres gebyrfrit til og med mandag 15. juni.

Du kan desuden fortsat bestille læseposer to-go.

Vi åbner i denne omgang udelukkende for udlån og aflevering, dvs. der bliver ikke mulighed for, at man kan slå sig ned på biblioteket, eks. læse, studere og lege, ligesom man heller ikke kan anvende vores pc’er, printe og kopiere endnu. Vores arrangementer, cafeer, åben legestue og juridisk rådgivning er indtil videre aflyst.

Vores cafeer og rådgivning åbner op efter sommerferieperioden (med mindre restriktioner fra sundhedsmyndighederne forhindrer det), dvs.

• Den juridiske rådgivning: tirsdag 4. august
• Lektie- og jobcafeen: tirsdag 25. august
• IT-cafeen: onsdag 26. august
• Strikkecafeen: tirsdag 1. september

Vi anbefaler, at man besøger biblioteket så få personer som muligt - så lad gerne familien blive hjemme.

Den selvbetjente åbningstid er midlertidigt suspenderet. Du kan derfor kun besøge biblioteket i den betjente åbningstid. Vi udvider den betjente åbningstid, så der er personale tilstede mandag-torsdag kl. 10-19, fredag kl. 10-16 og lørdag kl. 10-14.

Postkassen til højre for bibliotekets indgang er åben for aflevering af materialer hele døgnet rundt.

Der vil være opstillet håndsprit ved alle udlåns-automater, som vi opfordrer til, at man anvender før udlån og aflevering. Personalet udleverer engangs-handsker ved forespørgsel.