dame med poser, fyldt med bøger

Læseposer to-go

15.03.21
Mangler du læsestof? Fortvivl ej, biblioteket tilbyder nemlig to-go poser med læsestof, der passer til dig

Når vi nu skal holde os mest muligt hjemme, kan det være svært at undvære bøger. Du kan derfor bestille en læsepose to-go.

Fortæl os hvad der interesserer dig, så laver vi en pose med forskellige bøger. Læseposer kan være med et bestemt emne eller genre (f.eks. krimier eller noget om haven), bestemte forfattere eller bøger til børn i bestemte aldersgrupper.

Send en mail til ekspedit@glostrupbib.dk, hvor du fortæller, hvor mange bøger du er interesseret i, dine ønsker til emne eller genre og evt. alder og køn på børn. Så pakker vi en læsepose til dig.

Du får besked, når posen er klar til afhentning.

Poserne afhentes ved bibliotekets hoveddør. Der udleveres to-go poser på følgende tidspunkter:

Dato Kl.
Mandage 10-19
Tirsdage 10-19
Onsdage 10-19
Torsdage 10-19
Fredage 10-16
Lørdage 10-14
Søndage Ingen udlevering


Tiltaget følger Sundhedstyrelsens regler på området. Personalet har vasket og sprittet hænder inden pakning af bøgerne og vi henstiller til, at man holder den anbefalede afstand til hinanden.