Det læste Glostrup i 2022

27.12.22
2022 har været et rigtig godt læseår for Glostrupborgerne. Næsten 100.000 læseoplevelser er det blevet til. Her kan du læse hvilke bøger der er blevet lånt mest ud på Glostrup Bibliotek i 2022.

Krimier topper naturligvis som altid, hele 4 udaf den samlede top 5 for voksenbøger er krimier... Men hvad læste Glostrupborgerne ellers i 2022? Vi har samlet top 5 danske og udenlandske romaner,  top 5 biografier og selvfølgelig top 5 krimier. Måske der er et par stykker i mellem som du endnu ikke har fået læst. 

Top 5 danske romaner

Der udkommer så meget god dansk skønlitteratur. 2022 var ingen undtagelse, dog har det vist sig at Glostrup enten manglede at læse eller måtte genbesøge en læser-darling fra 2020, nemlig Stine Pilgaards sorgmuntre "Meter i sekundet". Den topper så højt at den faktisk også sneg sig ind i den samlede udlåns top 5. Der er håb derude for de utålmodige, der glæder sig til filmatiseringen af bogen. Den kommer i de danske biografer 1. februar 2023 - og vi glæder os! PS. Måske der kommer en konkurrence hvor I kan vinde billetter til filmen i Glostrup Bio. Se traileren her. 

Ellers afspejler top 5 over danske romaner egentlig også det arrangementsprogram som vi har med stolthed har afviklet i 2022. Hele to af de 5 bøger har været under kærlig behandling i vores åbne læsekredse forud for forfattermøder, noget som I kan se meget mere frem til i det nye år.

Top 5 udenlandske romaner

Ikke uden overraskelse ligger der en ældre titel på denne top 5, som har været en af de mest udlånte bøger de sidste 3 år. I efteråret kunne vi gå i biograferne og se filmatiseringen af megabestselleren "Hvor flodkrebsene synger" og det fik også reservationskøerne til at stige igen på denne pageturner. Vi anbefaler helt klart bogen over filmen. Hvilke andre spændende udenlandske titler har hellers hittet i Glostrup? Det kan du læse herunder:

Top 5 biografier

Vi kan konkludere at I er vilde med portrætter af stærke kvinder og finurlige, personlige fortællinger. Hold øje med vores Kulturkalender for 2023, som netop er landet. Vi har en masse spændende arrangementer planlagt i foråret - bl.a. får vi nogle stærke kvinder på besøg i marts. 

Top 5 krimier

Glostrup elsker krimier! Vi kan simpelthen konstatere år efter år, at 4 ud af denne top 5 alle ligger på bibliotekets top 5. Krimikongen over dem alle Jussi Adler-Olsen bliver ved med at være populær, og vi forstår det! Bliv ved med at elske krimier i 2023, der udkommer heldigvis masser.