Verdens poesidag - 5 gode råd til digtlæsning

21.03.21
Var det noget med et digt til morgenkaffen? Eller måske skal du bede om en frokosttallerken med sild og sonetter? Uanset dit læseniveau, alder eller køn kan du lære at læse digte. Vi giver dig 5 gode råd.

Mange elsker Halfdan Rasmussens børnerim som de fik læst op da de var børn – men tænk hvis man kunne få samme elskværdige læseoplevelse med andre digteres tekster? Digte og poesi er for mange mennesker noget utilgængeligt og svært. Digte minder måske mange af os om de lange uforståelige fortolkninger som dansklæreren i folkeskolen tvang os igennem.
Nogle digte ER svære at læse, fordi digterne leger med sproget så ordenes og sætningernes betydning kommer til udtryk på anderledes måder end det sprog vi er vant til. Men det er faktisk muligt at få gode oplevelser med digtlæsning – også selvom man ikke er uddannet litterat.

I anledning af Verdens Poesidag d. 21. marts kommer bibliotekets litteraturformidler Nana med 5 gode råd til at læse digte:

1. Digtlæsning er en oplevelse
Giv dig hen – et digt kan berige dit liv med ganske meget tankestof, hvis du blot lader det ske.
Din oplevelse af et digt er ligeså god som alle andres oplevelser. Digte kan fremkalde følelser eller reaktioner i læseren, men hvilke følelser det fremkalder kommer helt an på hvem læseren er. Vi har alle hvert vores udgangspunkt i livet, hver vores historie og følelsesliv. Derfor er det også forskelligt hvordan vi oplever digte – og det ved digterne godt, du skal bare også huske på det.

2. Drop analysemodellerne
Hvis man gerne vil lystlæse digte og poesi, skal man prøve at aflære sig selv de modeller og begreber som man lærte i folkeskolen og gymnasiet. Det hæmmer helhedsoplevelsen hvis man skal få alting i et digt til at gå op i højere enhed. Prøv i stedet at se om der er noget i teksten der får dig til at stoppe op – hvordan lyder ordene, hvordan ser digtet ud på papiret, er der nogle ord som er skrevet med store bogstaver, nogle ord i kursiv? osv.

3. Lyt til digte i musikform
Mange digtere har lavet samarbejder med musikere. Nogle vil kende Halfdan E & Dan Turélls projekt fra 1990’erne. Men vidste du at også Benny Andersen, Søren Ulrik Thomsen, Lone Hørslev, Caspar Eric har lavet lyrik-musik-projekter? Derudover har mange musikere sat musik til både kendte og mindre kendte digteres tekster. To gode eksempler på dette er denne formidlers højtelskede Nikolaj Nørlund plade Navnløs fra 1996, hvor Michael Strunges digte på fineste vis er sat til musik og Anne Linnets formidable udgave af Ditlevsens Kvindesind.
Når et digt bliver sat til musik sker der noget andet med vores oplevelse af digtet, fordi musikken sætter stemningen. Derfor kan et digt være nemmere at huske og oplevelsen kan for nogle mennesker blive større, da vi får nogle følelser og en kontekst serveret sammen med ordene. Det kan for mange – mig selv inklusive – være ganske befriende.


 

4. Læs digte op og læs dem sammen
Læsning i fællesskab kan gøre meget for ens oplevelse af en tekst. Og især med digte kan det være hyggeligt og givende at læse sammen. Måske i skulle gøre det til et ritual at læse et digt op til morgenkaffen? Eller måske du kan dele et digt med dine kollegaer i frokostpausen. Læs digtet op langsomt – faktisk hellere for langsomt end for hurtigt – og læs det gerne op to gange i træk, man opdager nemlig altid noget nyt anden gang man hører det. 
Hvis du først skal samle mod til at læse et digt op, kan du også meget vel hente inspiration på Lyrikporten på YouTube, her har Forlaget Gyldendal samlet 28 danske digtere som selv læser op af egne tekster.  

 

5. Vær tålmodig og nysgerrig
Du kan sagtens få en umiddelbar oplevelse ved at læse digte. Du behøver som sagt hverken universitetsuddannelse i at læse litteratur, eller kunne huske analysemodellerne fra folkeskolen. Men noget du skal have er: nysgerrighed og tålmodighed. Disse to egenskaber er vigtige i forhold til mange dele af livet, og når man læser digte er det vigtigt ikke at blive opgivende og negativ i forhold til teksten. Tag det ord for ord – hvorfor har forfatteren mon valgt lige netop de ord? Hvor rimer disse to ord på hinanden og hvad gør det ved dig når du læser det?
Måske du skal læse mere end ét digt for at afgøre om genren er noget for dig. Der findes mange forskellige slags digte, så fordi du ikke kunne lide det Emil Aarestrup digt som i læste i 8. klasse, er det ikke det samme som at du aldrig vil kunne elske Inger Christensen, Tove Ditlevsen eller Henrik Nordbrandt for nu at nævne et par stykker.
 

Eksempler for forskellige digtgenrer:

Almindelige rimdigte: Den klassiske digtform

Langdigte: Digte som ofte har et indbygget narrativ

Systemdigte: Digte som er opbygget over bestemte systemer, fx sonetter og haiku systemdigte fordi deres rimstruktur og antallet af linjer har en fast form.

Salmer og sangtekster: Har du studset over teksten til sangene fra dit yndlingsband? Hvorfor ressonerer netop den sang i dig? Hvilken salme sang i i kirken til dit bryllup eller barns konfirmation? Det er alle digte.

Abstrakt poesi: Nogle forfattere eksperimenterer med både ord og form når de skriver digte. Disse kan både være sjove, skøre, uigennemskuelige og ganske vidunderlige. Lad dig ikke skræmme af, at formen ser eksperimenterende ud. Forfattere er også mennesker. 

 

Litteraturformidlerens top 10 digtsamlinger - til både nørden og nybegynderen:

  1. Sommerfugledalen (1991)- Inger Christensen
  2. Verdenssøn (1985) - Michael Strunge
  3. Storby-trilogien (1976-77)- Dan Turéll
  4. Dagene er data (2018) - Lone Hørslev
  5. City Slang (1981) - Søren Ulrik Thomsen
  6. Pigesind (1939) - Tove Ditlevsen
  7. Sportsdigte (1967) - Jørgen Leth
  8. Svantes viser (1972) - Benny Andersen
  9. Delfinen. Miljødigte (1975) - Thorkild Bjørnvig
  10. 100 digte - et udvalg (2014) - Henrik Nordbrandt

 

Om Poesiens Dag:
Den 21. marts er blevet udnævnt til Poesiens Dag af UNESCO, FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur med det formål at udbrede kendskabet til lokale og internationale digtere og poesien som genre.

Materialer