Nobelprisen i litteratur

13.10.20
I sidste uge blev Nobelprisen i litteratur uddelt. Vi sætter spot på nogle af de ikoniske forfatterskaber som tidligere har vundet prisen.

Siden 1901 har medlemmerne af Det Svenske Akademi fortolket ordene i dynamitopfinderen Alfred Nobels testamente. Prisen skal gå til den, der i litteraturen “har udmærket sig i en ideel retning”. Til forskel fra de fleste andre priser, gives verdens fornemste litteraturpris ikke for et enkelt værk, men for et helt forfatterskab. Den er sidestillet med de øvrige Nobelpriser i fysik, kemi, medicin, fred og økonomi og gives ofte - mere eller mindre ufrivilligt - til forfattere, der sætter verdens brændpunkter og samfundsudfordringer under lup. Kort sagt: Læs modtagerne af Nobelprisen i litteratur, og få større indsigt i verden. Forfattere fra alle dele af verden har modtaget prisen, mænd og kvinder, sorte og hvide, kendte og ukendte og nogle, der måske aldrig skulle have fået den. Og så er der dem, der måske havde fortjent den, men som aldrig fik den.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at der har hersket stor debat om Det Svenske Akademi i de senere år. Uden at gå for meget i detaljer faldt debatten ind i MeToo-bevægelsen og skandalen i Det Svenske Akademi fik flere af medlemmerne til at forlade deres ellers livsvarige position som medlem. Faktisk ræsede debatten så meget i 2018 at prisen slet ikke blev uddelt det år. Akademiet lever dog stadig og sidste år blev prisen altså uddelt for både år 2018 og 2019 til hhv. den polske forfatter Olga Tokarczuk og østrigske forfatter Peter Handke. Hvert år når prisen snart skal uddeles, sitrer hele det litterære miljø, for hvem mon Akademiet vurderer til at blive den næste modtager af verdens mest prestigefyldte litteraturpris. Man kan sågar oddse på hvem man tror (håber?) vil vinde, hvor storfavoritterne bl.a. var Haruki Murakami, Karl Ove Knausgård, Anne Carson og Margaret Atwood. Men det blev ingen af disse som løb med prisen. Akademiet overrasker gang på gang og det gjorde de også denne gang, da det var den amerikanske samtidspoet Louise Glück som løb med prisen og de 10 mio. svenske kroner som altså følger med prisen. 
Louise Glück er for mange her i Danmark et ganske ukendt navn, hun er nemlig ikke oversat til dansk - men mon ikke at hun bliver det nu hvor hun altså regnes som et af verdens mest interessante og indsigtsfulde forfatterskab. 

Hvem har så ellers vundet prisen igennem årene? Dyk ned i nogle af forfatterne herunder. 

Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup (1917)

Da Danmark første gang modtog prisen, var det også første gang, litteraturprisen blev delt mellem to forfattere. Alle kender Pontoppidan, men hvor mange ikke-litterater har hørt om Gjellerup? Trods nobelprisen er poeten borte og glemt, mens den mægtige prosaist har fået en renæssance med især “Lykke-Per”, og det øvrige forfatterskab er også genudgivet for nylig. Pontoppidan er uden tvivl en af de bedste danske forfattere til dato.

Toni Morrison (1993)

Afroamerikanernes historie er en beskidt, voldsom og trist en af slagsen. Morrison er deres talerør. Raceproblematikken blusser med jævne mellemrum op igen med fornyet styrke, senest med “Black lives matter”- bevægelsen i kølvandet på politidrabet på den sorte George Floyd. Toni Morrisons uaktualitet har dermed lange udsigter. Med suveræne værker som “Blå blå øjne”, “Sula” og “Elskede” på cv’et, var hun selvskrevet til Nobelprisen og regnes i dag for en af USAs største og mest betydningsfulde forfattere.

Bob Dylan (2016)

Med tildelingen af prisen til USAs måske største sangskriver, er paletten af mulige pristagere bredt ud. Siden debuten i starten af 1960’erne har Dylan fascineret, provokeret og i det hele taget være en markant stemme, der sætter ord på den amerikanske folkesjæl. Han modtog prisen for sin evne til at skabe nye poetiske udtryk i den store amerikanske sangtradition.

Olga Tokarczuk og Peter Handke (2018 og 2019)

Bortset fra de store krige er Nobelprisen blevet uddelt hvert år siden 1901. Men i 2018 skete det igen. Pga. skandale i Det Svenske Akademi, der uddeler prisen, måtte man vente, til der kom styr på sagerne, og i 2019 blev så hele to priser uddelt. Polske Tokarczuk, der endnu har sit store danske gennembrud til gode, er blandt hjemlandets mest læste forfattere og elsket af både kritikere og hverdagslæsere. Hun modtog prisen for sin narrative fantasi, som med stor lidenskab repræsenterer det at krydse grænser som en måde at leve på. Peter Handke er kun anden østrigske nobelpristager, og ligesom Jelinek i 2004 gav det også her ballade og smækken med dørene, da han modtog den i 2019, pga. hans politiske holdninger. Begrundelsen for tildelingen var hans indflydelsesrige forfatterskab, som med sproglig opfindsomhed har udforsket den menneskelige erfarings grænser og særegenheder.