Månedens bog i april: Dagene er data

01.04.20
Hver måned i 2020 har vi udvalgt en roman som trænger til at få lidt ekstra opmærksomhed.

Dagene er data er en lille fin digtsamling som minder os mennesker om vores forhold til hinanden og til den teknologi vi (konstant) har i hånden.

Digtene er meget ”Hørslevske” – de er rytmiske, bruger hverdagssprog og beskriver situationer man selv kender fra hverdagen. Den der ”så hold nu op med at tjekke hele tiden”-situation, den kender vi vist alle rigtig godt efterhånden. Og teksterne i bogen indkapsler de situationer og mange flere på ganske poetisk og humoristisk vis.  
Digtene indeholder en fandenivoldskhed, og læseren tvinges til at undre sig over sit eget forhold til sin mobil og til omverdenen. Desuden kommer digtene også ind på kloden og menneskehedens fremtidsudsigter - og de er vist blevet mere aktuelle nu end nogensinde før. 

Digtene kan læses på eReolen og er man ikke den mest erfarne digtlæser kan du læse et lille indlæg om at læse digte her.

Lone Hørslev har sammen med musikeren Jesper Mechlenburg udgivet flere plader under navnet UHØRT, hvor Hørslevs digte sættes til musik. Seneste udgivelse hedder også Dagene er data, så hvis gerne vil du give dig i kast med at lytte til lyrik er det en stor anbefaling herfra at tjekke deres samarbejde ud.


Er du blevet nysgerrig hvad der ellers gemmer sig i den danske litteraturskat af digte og tekster som leger med hverdagen og sproget, kan du også læse disse:

Marianne Larsen: Og tiden i vild tilstand mod min hud

Jan Sonnergaard: Radiator

Jørgen Leth: Hvad er det nu det hedder

Lone Hørslev: Jeg ved ikke om den slags tanker er normale

Materialer