Litterær vandring om synssansen
"Se på verden med dét blik og vær åben for den mulighed, at det ikke afføder vemod, men tværtimod taknemmelighed over for livet. Og måske endda parathed til at kæmpe for den natur, vi elsker og gerne vil give videre til de mennesker, som er her, når i ikke længere selv er."
Således skriver Anna Skyggebjerg, der er forfatter til bogen "Naturnærvær for byboer". Bogen handler om at bringe små ritualer ind i hverdagen som kan få vores blikke til at blive genfortryllet af den nærliggende natur omkring os.
Årets første litterære vandring handlede dermed om synssansen og ikke mindst om, hvad der sker når vi retter vores blik mod naturen.
Ifølge vores litteraturformidler Nana, er digte den litteraturform som bedst kan vise os menneskelige følelser og sanser.
Derfor var det udelukkende digte som var udvalgt til dagens vandring. Første stop på turen bød på digtet "Skjult forår" af Knud Sørensen fra denfine digtsamling Først nu fra 2013.
Digtet er kort og præcist, og handler om et jeg, der forestiller sig forårets nygrønne træer og gøgens kukken, når nu foråret lader vente på sig selvom kalenderen siger det skulle være nu. Et passende digt at læse nu her i februar, hvor foråret er lige rundt om hjørnet.
Andet stop på turen bød på digtet "Bibliotekar i gråvejr" af Pia Tafdrup fra digtsamlingen Synet af lys fra 2018. Pia Tafdrup har i en årerække arbejdet på en kvintet om sanserne, hvor den sidste i rækken om følesansen udkommer den 3/3 (resten kan naturligvis lånes på biblioteket).
Digtet handler om et jeg, der er ude og køre på en gråvejrsdag langs kysten i Galway, Irland, sammen med en lokal bibliotekar. Bibliotekaren er farveblind og har derfor aldrig haft mulighed for at se naturens farver og nuancer. Jeg'et beskriver det hun ser mens de kører langs kysten og bibliotekaren begynder at græde fordi han aldrig før har set det område, hvor han er vokset op, med de nuancer som han nu har fået beskrevet og derved bedre kan begribe med sit "indre øje".
"men når jeg fortæller ham om havet og stenene
i gærderne langs vejene og mellem markerne,
sænker han farten, holder ind til siden og siger,
at jeg for nogle timer har givet han farvene tilbage"
Digtet "Bibliotekar i gråvejr" og hele digtsamlingen Synet af lys har inspireret Nana til at dedikere dagens litteraturvandring til synssansen. I poesiens verden finder vi utrolig meget genkendelse, håb og inspiration, og lige netop Pia Tafdrup gjorde dette for Nana, da hun (gen)opdagede sanse-kvintetten.
Sidste digt på turen var "Bier hoster sjældent" af Benny Andersen fra den finurlige digtsamling Her i reservatet fra 1971.
Digtet er, som Andersen er tit: finurligt og præcist. En beskrivelse af et sted med blomsterpartikler i luften, bliver til en stille filosoferen om grunden til at bier aldrig hoster, skyldes alle de antihistaminer som honning indeholder. Teksten giver både stof til eftertanke og et lille smil på læben, som kun rigtig god poesi kan.
Digtet indgår desuden i Benny Andersen Samlede digte, så hvis man er blevet mere nysgerrig på Andersen, kan det anbefales at låne den og så surfe rundt i vidunderlig poesi fra en hel menneskealder.