Læs på engelsk

09.02.21
Så skal der læses på engelsk! Træn dit engelsk med en god bog: om du så er begynder eller øvet, så har vi en masse gode bøger som du kan dykke ned i.

Læs din yndlingsbog på engelsk, det kan nogle gange give nye indsigter eller perspektiver på bogens karaktere at læse bogen på et andet sprog. Her er inspiration til fritidslæsning og til at styrke dit barns engelske sprogkundskaber.

Start et sted: Engelske letlæsningsserier

I børnebiblioteket har vi mange lette engelske fiction- og faktaserier, i samme format som du kender fra begynderlæsningsbøger på dansk. De er overskuelige med luft mellem linjerne, gode hjælpegloser og hjælp til udtale.

Science fiction: Zips rumskib bliver invaderet af rum-pirater, men de er slet ikke ude efter Zip. Men hvad vil de så have?

Man kan også starte allerede når børnene er helt små med nogle af vores gode og flotte billedbøger.

  • F.eks. The white cat af Grete Wiemann Borregaard, Nanna Mølsted Asmussen

Billedbog: Den lille hvide kat vil gerne være en sort mis. En dag går den hjemmefra. Da det bliver aften bliver den bange, men heldigvis finder mor den.

eReolen Global og Libby-app

Hvis du ikke synes disse bøger er spændende eller svære nok, så smut over på eReolen Global. Der finder du masser af fede engelske bøger.

Uanset om du er til skønlitteratur, faglitteratur, biografier eller noget helt fjerde, så er der en masse nye spændende bøger til dig på engelsk på eReolen Global.

Kunne du tænke dig at læse nogle af de gode bøger, som ikke er oversat til dansk (endnu)? Så er det også her du finder de bedste young adult & ungdsombøger på engelsk eReolen Global.

YA: Stella lider af cystisk fibrose og nu er hun indlagt på sygehuset igen. Her møder hun Will, og det er ikke let at være kærester, når man altid skal holde to meters afstand for at undgå infektioner.

eReolen Global ligner eReolen, men er et selvstændigt website med tilhørende app, men du kan også tilgå titlerne via app'en Libby. App’en findes til iOS, Android og Windows.