De nye kostråd: Grønne livretter til børn

26.01.21
De nye officielle kostråd er netop blevet udgivet af Fødevarestyrelsen: Mindre kød og mælk, flere bælgfrugter og planter. Det passer ind i en tid hvor flere og flere børn går op i at spise bæredygtigt. Men hvordan gør man det?

Her er inspiration til at skabe grøntsagsglæde eller bare idéer til, hvordan man kan få flere grøntsager ind i alle dagens måltider for hele familien. 

En af de bedste måder at gøre det på er at tage udgangspunkt i retter, som børnene i forvejen kender og lave dem i velsmagende udgaver med grøntsager. Så grib en af disse kogebøger  og de mange friske danske råvarer og kom i gang.

Hvad enten du er vegetar, har lyst til at spise mere bæredygtigt eller synes, at grøn mad er spændende, vil du kunne finde opskrifter på farverige, smagfulde og mættende retter.

De nye officielle kostråd har til hensigt at gøre det lettere for os danskere at holde en sund vægt, få den rette næring og nedsætte risikoen for forskellige livsstilssygdomme. Og så er der det med klimaet. De nye kostråd sætter nemlig fokus på en planterig kost, der både er godt for din krop og for klimaet. 

De officielle kostråd

•    Spis flere grøntsager og frugter

•    Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

•    Spis med fuldkorn

•    Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

•    Spis mindre af det søde, salte og fede

•    Sluk tørsten i vand

Læs mere om de nye, officielle kostråd her

FDBs Madpyramide gennem tiden

Du kender sikkert Madpyramiden, der måske var hængt op i køkkenet i dit barndomshjem eller i madkundskabslokalet på din folkeskole? Siden 1976 har Madpyramiden fungeret som en praktisk vejledning i at sammensætte sin mad efter de aktuelle spiseråd, der har ændret sig lidt gennem tiden. Hvordan så den ud i 1976, 1982 og i 2008?

Læs historien om Madpyramiden her

Se Madpyramiden anno 2021 her

Bøgerne kan lånes direkte på eReolen eller på eReolen Go!

God fornøjelse og bon appétit fra Glostrup Bibliotek