Bæredygtighed i børnehøjde

26.08.21
​​​​​​​Hvordan kan vi passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på? Og hvad kan du selv gøre for at leve mere bæredygtigt? I forbindelse med bæredygtighedsdagen lørdag d. 28/8 kl. 10-14, sætter vi fokus på temaet.

Bæredygtighed betyder bl.a. at passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på. Det vil sige om at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø – både nu og i fremtiden. Få inspiration her til hvordan i som familie kan leve mere bæredytigt og hvordan man kan gøre det sjov for børnene.

Du er ikke for lille til at gøre noget stort

Klimaproblematikken er et efterspurgt emne, og Greta Thunberg er kendt af de fleste. Læs biografien her om Greta Thunberg, der blev verdenskendt, da hun som 15-årig startede den første skolestrejke for klimaet foran Riksdagen i Stockholm. Bagerst i bogen er der endda en ordliste og en liste over den menneskeskabte forurening.

Min grønne dag

En rigtig fin billedbog med 10 ting vi alle kan gøre, for at hver dag kan blive en grøn dag. Lav gaver selv, bag brød og tag en ekstra sweater på! 10 enkle ting der kan ske mellem morgenmad og sengetid! Bogen er lavet af genbrugsmaterialer og er igennem hele bogen udstanset på sjove måder og vinkler - med huller og udskæringer. For de mindste fra 3 år og deres voksne.

Bæredygtigt design

Lær om genbrug, redesign, fair trade og materialelære bl.a. om mærkning af tøj og med forslag til oplæg, litteratur og links. Praksissiderne er mærket med DIY (Do it yourself), nogle med trin-for-trin vejledning. Her er fx indkøbsposer, smykker, knager, hynder, redesign af T-shirt og bolde. Materialerne er tilgængelige såsom garn- og stofrester, grene, blade og tidsskrifter, dåser og diverse poser.

 

Bæredygtighedsdag på Glostrup Bibliotek

Kom forbi på lørdag til en hyggelig dag for hele familien på Glostrup Bibliotek - helt gratis. På bæredygtighedsdagen kan du bl.a. bytte dit gamle legetøj til nyt, sy en mulepose og lære at lave kombucha.

Program

kl. 10-14  Lav genbrugspynt ud af gamle bøger

kl. 10-14  Legetøjs-byttebørs

kl. 10-14  Grøn skattejagt i børnebiblioteket

kl. 11  Velkomst og åbning af Bæredygtighedsdagen

kl. 11-14  Syværksted - upcycling: lav bæreposer ud af gammelt stof

kl. 11-14  Plant plantekasser (med Miljø og Teknik)

kl. 11.15  Stop Spild Lokalt

kl. 12.30  Oplæg v. Dansk Cyklistforbund

kl. 13  Oplæg v. Dansk Naturfredningsforening Glostrup

kl. 13.30  Kombucha-workshop 

 

Gratis - ingen tilmelding, bare mød op!

 

Materialer