6.A: Derfor skal du også læse Hitman!

11.12.19
Kan du lide guns, mord, action og Fortnite? Så er Hitman af Peter Krogholm måske også noget for dig! I hvert fald hvis du spørger 6.A på Skovvangsskolen, som lige har læst den.

I Hitman 1 får hovedpersonen Andreas til sin store overraskelse en sort Sako TRG-22 snigskytteriffel i konfirmationsgave. Det viser sig ikke at være den eneste overraskelse, for i samme omgang finder han ud af, at hans egen far er lejemorder - og nu skal Andreas også være det. Velkommen i de voksnes rækker! Andreas' liv er forandret for altid. 

Flere af eleverne i 6.A har fået ny yndlingsbog, efter at de har læst Hitman 1 i skolen.  De har hver især skrevet en lille note om, hvorfor de synes, andre skal læse den. Læs et udvalg af deres anbefalinger her.

Drengenes anbefalinger: 


"Plzzz! Læs Hitman. Den er god, og hvis du spiller Fortnite, skal du læse den. Der er vold og guns og blod, så tag en pause fra at spille og kom i gang med at læse den" 


"Anbefaling til drenge og børn over 10 år. Hvis du kan lide, at den bygger op til noget, ligesom et puslespil"

"Hvis du kan lide action og blod og kun lidt damer, så skal du læse Hitman" 

"Hvis du er til krimi og våben, er Hitman den rette bog til dig. Jeg anbefaler den til en aldersgruppe mellem 11 og 15. Det er den bedste bog, jeg har læst længe. Jeg giver den 5 stjerner" 

Pigernes anbefalinger: 


"Hvis du er til krimi og spænding, skal du læse Hitman" 

"Du skal læse Hitman 1, fordi der er god spænding i, og hvis du kan lide våben og drab, så skal du læse den her bog"

"Man skal læse denne bog, hvis man kan lide mord og spænding og mystik" 

"Hvorfor skal DU læse Hitman 1? Du skal læse Hitman, hvis du kan lide: Action, mord & mysterier" 


Vil du også anbefale en bog? 


Har du læst en bog, der var så god, at andre burde læse den? 

På bibliotekets afleveringshylde har du mulighed for selv at tage et bogmærke, som du kan skrive en anbefaling i og aflevere sammen med bogen. Så skal vi nok sørge for at give den videre. 

 

Materialer