6 gode bøger til juleferien for 9-13 årige

22.12.20
Du fik ikke hamstret på biblioteket inden vi lukkede, og nu står juleferien snart for døren. Nu er det juleferie - Hvad skal du læse? Fortvivl ikke!

Heldigvis ligger der stakkevis af dem på eReolenGo der er både ebøger til almindelig læsning, og lydbøger til lytning under dynen eller mens man laver sine flettede julehjerter om til nytårspynt.

Der er også en masse såkaldte "blå titler", som altid kan lånes - også selv om du har opbrugt din kvote.

Her er 6 gode bøger nu kan læse eller lytte fra eReolen GO!

 

  • Nørd af Mina Lystad

Marie har i skolen fået til opgave at skabe noget, der fænger på internettet, med udgangspunkt i sig selv. Men hvad skal hun, der er helt almindelig, dog kunne lave videoer om? Og hvad er prisen for at blive kendt på nettet?

 

  • Elevatoren til jordens indre Af Kasper Hoff

Da videnskabsmanden Dr. Zararov sender Viggo og Mylle på en rejse til jordens indre for at finde en sjælden grøn krystal, kommer de to drenge ud for alskens farer.

 

  • Duftapoteket: der er en hemmelighed i luften af Anna Ruhe

Fantasy. Det dufter underligt i det nye hus, som Luzie og hendes familie er flyttet ind i. Ingen ved hvor duftene kommer fra. Mon det kommer fra det mystiske væksthus i haven, som den gamle gartner vogter over?

 

  • Klassens dronning Af Sara Ejersbo

Josefine, der bor sammen med sin søster og to fædre, opdager at hendes bedste veninder ikke har lyst til at komme i klasse med hende, når klasserne skal blandes i 6. klasse efter sommerferien. Måske er det bedst bare at skifte skole?

 

  • Medusa - monster Af Nicole Boyle Rødtnes (2018)

Siri har taget sin lillesøster med i Zoo. Pludselig slår lynet ned i slangekuplen, hvor de står og alt er kaos. Da Siri vågner af koma, er alt forandret.

 

  • Ternet Ninja af Anders Matthesen

Aske har det lidt svært. Han er forfulgt af klassens bølle, Glenn, og hemmeligt forelsket i Jessica og har brug for lidt held. Det kan en ganske særlig fødselsdagsgave fra onkel Stewart måske gøre noget ved.

 

God juleferie!