Lugt det op!

13.05.23
Sansestation - lugtesansen

Kender du det, at et gammelt minde pludselig dukker op, når du dufter en bestemt duft? Selv den svageste duft kan sætte gang i din indre film eller fremkalde de skarpeste billeder fra barndommen, ferien eller et særligt sted, som vækker minder. Der findes mere end en million forskellige duftmolekyler, som i forskellige kombinationer bliver det, vi genkender som forskellige lugte og i sansestationen ”Lugt det Op!” har vi samlet nogle af dem. Snus, duft, lugt, sans og skriv et lille digt om det, der dukker op i din hjerne.