Lån en elcykel

Er du træt af bilkøer og vanskelige parkeringsforhold, får modvind og bakker dig til at tage bilen på arbejde eller kniber det med energien til at komme af sted på cykel til arbejde – så prøv en elcykel i en måned!

Glostrup Kommune stiller 4 elcykler gratis til rådighed for borgere i kommunen, som har mod på at lade bilen stå til den daglige transport og i stedet hoppe i cyklen:

  • Sort unisexmodel (citybike): centermotor, 400 Wh batteri med en rækkevidde på 60-80 km, 7 indvendige gear, fodbremse, rullebremser, integreret lys og bagagebærer.
  • Sort bedstemormodel: oprejst køreposition og komponenter, der absorberer stød og giver en god komfort. Cyklen har centermotor, 418 Wh batteri med en rækkevidde på op til 140 km, 7 indvendige gear, fodbremse, integreret lys, bagagebærer, kurv og en praktisk styrlås, så cyklen kan stå selv også med vægt i kurven. 
  • Turkis bedstemormodel (2 stk): oprejst køreposition og integreret sadelaffjedring, som absorberer stød. Den justerbare frempind gør det nemt at tilpasse køreposition og indstille både højde og afstand fra sadel til styr samt. Cyklerne har forhjulsmotor, 7 indvendige gear og hydrauliske skivebremser samt kurv og styrlås.

Betingelser

Du kan prøve kræfter med en elcykel, hvis du opfylder følgende betingelser:

  • bor i Glostrup Kommune
  • er daglig bilist
  • har mere end 5 km til arbejde/uddannelse
  • ikke tidligere har lånt en elcykel

Book via biblioteket

Hvis du vil låne en elcykel kan du reservere den på Glostrup Biblioteks hjemmeside. Skriv "elcykel" i søgefeltet og vælg derefter den elcykel, du ønsker at reservere. For at kunne reservere en elcykel, skal du være oprettet som bruger på biblioteket. Opret dig som bruger her.