Glostrups første børnehave
Mange husker sikkert det gamle hus, som førhen lå på Asylvej 3. Huset, som blev revet ned i 1981, husede i mange år Glostrup Asyl, - datidens børnehave.
Behovet for et børneasyl opstod grundet den massive fremgang, der i slutningen af 1800-tallet holdt sit indtog i Glostrup. Landsbyen blev i løbet af ganske kort tid områdets vigtigste by. Baggrund hertil lå bl.a. i byens nye status som en af landets første stationsbyer, industrialiseringen samt opførelsen af Vestvolden med dertilhørende tilflyttere.
Befolkningstallet voksede eksplosivt, og håndværksfagene og handelen overhalede efterhånden landbrugets førende rolle. Med Glostrups stormende fremgang som vigtig stationsby med mange virksomheder og indbyggere, voksede derfor også behovet for at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, - trods en stor del af den mandlige befolkningsgruppe ikke fandt det passende. Men behovet for arbejdskraft overgik mændenes forbehold, og den nye situation med udearbejdende kvinder fordrede, at man måtte finde en løsning på det stigende problem med børnepasning.
Løsningen kom i form af en asylkomité, der havde til formål at oprette og drive et asyl, hvor børn kunne blive passet om dagen. Der havde længe eksisteret børneasyler andre steder i hovedstadsområdet, og behovet i Glostrup var nu så presserende, at der ingen tid var at spilde.
I forgrunden for asylkomitéen stod Provst Ludvig Koch. Derudover sognerådsformand Anders Christiansen, bryggeriarbejder Ole Hansen, tømrermester Lars Christiansen og gartner Vilhelm Fabricius. Byggegrunden blev doneret af bryggeridirektør Axel Hansen.
To år senere – d. 13. oktober 1906 - slog Glostrup Asyl dørene op for 20 børn. Bygningen var ganske imponerende, men man havde dog ikke regnet med, at byggeriet ville have nået den svimlende sum af 16.000 kr. Gode råd var dyre, og for at sikre asylets fremtid, blev Glostrup Asylforening stiftet. Håbet var, at foreningen kunne indsamle penge til asylets drift. Dette blev spiren til den årlige Asylfest, - senere kendt som børnehjælpsdagen. Derudover måtte man udleje de to øverste etager, og selve asylet blev tildelt et enkelt rum til de 20 børn.
Asylets omdrejningspunkt blev hurtigt Ingeborg Jacobsen, der var en både elsket og respekteret bestyrerinde. Men alt for tidligt måtte asylet undvære frk. Jacobsen, der døde af tyfus kun 11 år efter asylets åbning. Herefter fulgte en turbulent tid med skiftende bestyrerinder og et hastigt voksende antal børn. Der måtte forandringer til, hvilket kom i 1922 i form af asylbestyrerinde Kirstine Hansen og samfundets stigende forståelse for børnenes sociale behov.
Asylet blev styret med klare regler. Der var åbent hver dag fra kl. 8-17 og dagen blev ofte startet med salmesang. Man modtog ikke børn under 2 år og børnene skulle være iklædt ordentligt tøj samt træsko med navn i. Derudover skulle de havde madpakke med, - en delikatesse som gerne bestod af fedtemadder. Børnene skulle hjælpe til og lære at være artige. Når de endelig fik lov at lege var især kludedukker, tøndebånd, gemme- og sanglege populært. Blandt yndlingslegene var Bro bro brille og Der kom en mand fra det røde hav, der som mange andre sanglege opstod tilbage i 1800-tallet.
Asylets historie har fulgt byens og med det hastigt voksende indbyggertal, voksede også antallet af børn. Da asylet nærmede sig 35 år, var hele asylbygningen i brug til børnepasning, og der var brug for mere plads. Derfor byggede man til og oprettede dertil et fritidshjem. Men som skrevet i Instruks for Glostrup Asyl, var bestyrerinden fortsat ikke pligtig til at modtage Børn under 2 Aar. Men med de udearbejdende mødre, var der naturligvis også et behov for pasning af de helt små børn. På nabogrunden opførtes således i 1947 en vuggestue.
Børnepasningen i Glostrup var således i mange år ganske særligt i privat regi, men d. 1. april 1976 blev børnepasning en kommunal opgave, og de private foreninger herunder Glostrup Asyl nedlagt.
Historien bag asylet vidner om en by i rivende udvikling og om en borgergruppe, der støttede hinanden når udviklingen for alvor tog fat. En tid med mange store forandringer, der har ledt os til det Glostrup, vi kender i dag.
Tekst og billeder: Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
