Glostrups Historie
I december 2009 udkom leder af Glostrups Lokalhistoriske Arkiv, Hans-Henrik Rasmussens 600 sider lange bog om Glostrups Historie. For første gang nogensinde fortælles her en samlet historie om Glostrup fra oldtid og frem til i dag. Hermed fuldender Hans-Henrik Rasmussen det banebrydende arbejde, som i sin tid blev påbegyndt af Ejvind Tofte og Egon Funch fra Lokalhistorisk Selskab.
Glostrups Historie rummer en fascinerende historie om en by i op- og nedgangstider og Hans-Henrik Rasmussen har forsøgt at komme hele vejen rundt. Lokalhistorisk Arkivs samling af trykt og utrykt kildemateriale samt billeder er grundstammen i bogen. Derudover har Hans-Henrik Rasmussen gjort brugt af sin egen og Glostrup-borgeres viden.
Bogen har et meget stort register og kan derfor også anvendes som et opslagsværk til store og små spørgsmål om Glostrup fra oldtid til nutid.
Glostrups Historie er finansieret af Glostrup Kommunes Kulturudvalg og Glostrup Bibliotek. Bogen kan købes på biblioteket og i Lokalhistorisk Arkiv for 149 kr.
Anmeldelse af bogen
