Forside Inspiration Film & Spil Batman & andre superhelte

Om Batman

Oplev Morten og Daniels udstilling om Batman og andre superhelte på Glostrup Bibliotek.

 

Se film fra udstillingen

 

Få inspiration og viden om Batmanuniverset

 

Trivia.
Bruce Wayne er født d. 19. februar.
Batman optrådte første gang i DC comics*27 i maj 1939.
Batman er skabt af Bill Finger & Bob Kane.
Batman har gennem sin karriere haft 5 forskellige side-kicks ved navn Robin.
      *Den første og mest kendte af disse, Dick Grayson, blev senere til Nightwing.


Plot.
Bruce Wayne er søn af Dr. Thomas Wayne & hans kone Martha, den mest velhavende familie i Gotham City.
En dag på vej hjem fra teateret bliver Bruces forældre skudt ned af en overfaldsmand, og Bruce er nu alene med sin butler Alfred.
Som Bruce vokser op får han en vision om et frit Gotham uden kriminalitet, og skaber derved sin anden personlighed, BATMAN.

Daniel:
Batman universet er meget mørkt og grumt.
Ikke for at sige at det skal være så barskt, bare se på 60’er serien. 

Gå til youtube

Batman er kendt for at have mange fjender, (ligesom enhver superhelt vel,) blandt dem er Jokeren vel oftest set som hans ærkefjende. Fortjener Jokeren virkelig at være hans ærkefjende? Det kommer vel op til den enkelte person, selv synes jeg han er interessant, og også den mest udforskede at Batmans fjender.

The Animated Series er berømt for nogle store additioner til universet, som Jokerens håndlanger Harley Quinn, udviklingen Dick Grayson går igennem fra at være den første Robin til at være Nightwing og Mr Freezes baggrund. At den havde fantastisk musik, og ikke troede at alle børn er 3årige, gør den bare mere fantastisk.

Hvad er det ved Batman universet, der er så tiltrækkende? Er det fordi det er så mørkt? Fordi Bruce er et menneske uden superkræfter? Fordi han er den superhelt flest kan se sig selv som? Eller er det fordi at ideen med at bruge ens egen frygt til at skræmme andre er noget vi andre kun kan drømme om? Hvad årsagen egentlig er så er det klart at han er den mest populære superhelt der findes, også selvom at de fleste af os aldrig har læst en tegneserie med ham.

 

Morten:

Batman er manges favorit superhelt fordi han ikke har nogle superkræfter, da han er søn af et par afdøde millionære’ har han haft penge til at forske og opfinde udstyr der blandt andet giver ham en eksplosiv spraydåse, ”Batarangs” som han bruger som en slags metal boomerang og en bil der næsten kan tænke af sig selv når bare Batman taler til den.

Batman er ikke en superhelt der dræber hans fjender da han altid hellere vil have at de skal i fængsel, derfor arbejder han for det meste tæt sammen med Gothams politi.

Den nærmeste person til Batman er nok hans butler Alfred Pennyworth, som Batman ikke holder nogen hemmeligheder for. Batman har også en partner, Robin, som hjælper Batman når han har brug for det, men han kan bedst lide at arbejde alene.

Spillet ”Batman: Arkham Asylum” bliver ofte brugt til at beskrive Batmans værste nat, da han kæmper for at redde alle på øen Arkham da Jokeren slipper alle Batmans fjender løs på sindssygeanstalten, og de er ude efter at få hævn på alle, specielt Batman.

I spillene ”Batman: Arkham Asylum” og ”Batman: Arkham City” lægger Kevin Conroy stemme til Batman, og det synes jeg at han gør perfekt.


Handlinger tilknyttet webside