Hvordan soldaten reparerer grammofonen
Bibliotekar Frank Nørregaard fortæller i sin klumme om stort og småt inden for litteraturen ikke mindst - om alt det du ikke vidste fandtes.
"Hvordan soldaten reparerer grammofonen" af Sasa Stanisic
Vi befinder os i Visegrad i Bosnien sammen med Aleksandar og hans store familie. Det er en opvækst fuld af eventyr: Høstfesterne hos bedsteforældrene er vilde og uforudsigelige, tanters og onklers dramatiske ægteskaber fascinerende og eksotiske, kun ved floden Drinas bredder er der fred.
Aleksandar får en tryllehat af sin bedstefar som tegn på tilværelsens magi. Men så kommer borgerkrigen og Aleksandars verden ændrer sig brutalt. Over for den blodige virkelighed er hans tryllehat virkningsløs, og sammen med sine forældre må han flygte til Vesteuropa.
I det usikre eksil fortæller Aleksandar nu sin historie med fantasi og humor, men også med det traumatiserede barns hudløshed. Hans fantasi kan det tryllehatten ikke kunne, nemlig trylle fortiden frem af glemslen og krigen – indtil han er stærk nok til at vende tilbage.
Hvordan soldaten reparerer grammofonen af Sasa Stanisic er en mageløs roman. Det en rigtig menneskebog. Eksistensen af sådanne bøger begrunder, hvorfor det er så vigtig at læse nogle bøger frem for andre. Det er gennem en sådan bog, at vi virkelig møder mennesket på godt og ondt. Det er både til at grine og græde af på same tid, men samtidig bør det lære os, hvor skrøbelig vor fred og frihed er. Det hele beror på menneskelig omgang med hinanden også det anderledes. Sasa Stanisic lader Aleksandar rejse hjem til Visegrad igen. Her bliver han konfronteret med nogle af de gamle familiemedlemmer og venner.
Skammen og tabet over de som forsvandt til evig tid arbejder i de tilbageblevne. Uanset hvor meget Aleksandar rækker ud efter minderne, så befinder der sig en usynlig glasplade mellem ham og fortiden. En fortid som aldrig kan blive den samme igen og hvorfor han i al tid fremover, må forblive hjemløs.
Dette er en af bedste bøger, som jeg har læst inden for de seneste år.
