Hvidbogen af Gudmundsson

 Hvidbogen - Krisen på Island

’Et vulkanudbrud af vrede - ’Einar Mar Gudmundsson går direkte i struben på finanskrisen.’

Det er blot to af de kommentarer som fulgte anmeldelserne på Hvidbogen af Einar Mar Gudmundsson. En af Islands største nulevende forfattere. Det kan synes paradoksalt, at en digter og en romanforfatter skal tage sig af de økonomiske og sociale følger af finanskrisen, men den Islandske situation er også ekstraordinær i nærmest ekstrem grad.

Fattigkvartererne er den metafor som Einar Mar Gudmundsson bruger om situationen, som han låner fra den svenske digter Tomas Tranströmers digt:

”Vi reagerede positivt og fremviste vores hjem.
Gæsten sagde: Hvor bor I pænt.
Fattigkvartererne har vi inden i os.”

Der er ifølge Einar Mar Gudmundsson ikke noget særligt opsigtsvækkende ved digte. Derfor mener han, at det siger mere om nutiden end om digtet, at der er så få der opsøger det. Det får ikke nævneværdig tilslutning i opinionsundersøgelser, og det har i lang tid måttet gå arbejdsløst: ’… i et samfund der dyrker overfladiskheden.’

Det er her metaforen om fattigkvartererne kommer i spil, som et billede på det Islandske eksempel dets grådighed og den ubeherskede materialisme blandt de få, medens det er de mange der kommer til at betale regningen mange år frem for de få.

En anderledes og kras kritik af en kurs som løb løbsk som fortjener at blive læst. Endelig fortjener nedenstående digt, der en gengivelse af bogens indledende ord og slutord som er de samme, et stort publikum:

”Du som har dit hjem
på en ø i hjertet
og himmelrummets vidder,
et fortov under dine fødder.
Ræk mig nordlysene!
Jeg vil danse med den yngling
der holder stjernerne.

Vi flår skindet af mørket
og skærer hovedet af elendigheden.”